28. november 2020
Kristen Demokraten, Martin Rask Olsen, valgte mandag aften at gå fra Birkerød Gymnasium og valgdebatten, som han kaldte udemokratisk fordi ikke alle partier  var inviteret. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Kristen Demokraten, Martin Rask Olsen, valgte mandag aften at gå fra Birkerød Gymnasium og valgdebatten, som han kaldte udemokratisk fordi ikke alle partier var inviteret. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiker skred fra debatten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiker skred fra debatten
Opdateret 28. maj 2019 kl. 22:16
Rudersdal - 28. maj 2019 kl. 19:50
Af Lars Sandager Ramlow

De startede 11 politikere i det store debatpanel på Birkerød Gymnasium mandag aften. Men små 20 minutter inde i seancen kom turen til Martin Rask Olsen fra KristenDemokraterne, der som de øvrige i panelet fik tre minutter til at fortælle om partiets politik i den indledende runde. Men så skete der noget opsigtsvækkende skriver Frederiksborg Amts Avis onsdag:

arrow Læs også: BILLEDSERIE: Det sagde fire vælgere efter debatten

- I Danmark har vi ytringsfrihed og demokrati. Jeg skal hilse og sige, at det er temmelig svært at blive opstillingsberettiget som parti, og derfor synes jeg, at det er synd, at nogle partier ikke er inviteret her i aften (Stram Kurs, Klaus Riskær og Gert Lassen fra JFK21 - Jorden Frihed Kundskab). Jeg oplever selv, at jeg ikke bliver inviteret til flere debatter, og derfor vil jeg gerne slå et slag for demokratiet. Jeg synes, vi alle skal boykotte denne debat. Det vil jeg gøre, så derfor går jeg hjem, og jeg overlader gerne pladsen til Gert Lassen, lød det fra Martin Rask Olsen, der er fra Hillerød.

Han pakkede herefter sin plakat og sit rollup-banner sammen... og så skred han, mens de øvrige politikere og publikum undrede sig.

- Er logikken ikke lidt svær at få øje på. Han brokker sig over ikke at blive inviteret, og når han så bliver inviteret... så går han, lød det fra en elev, der sad lige i nærheden af denne avis' udsendte.

En anden elev replicerede ifølge Frederiksborg Amts Avis:

- Sikke dog en klaphat. Jeg har set hende den nye fra Kristendemokraterne på tv (Isabella Arendt, red.). Hun var rigtig god, så jeg ville da gerne have hørt, hvad ham Martin havde at sige. Og så går han. Det tror jeg sgu' ikke, han får nogle stemmer på. I hvert fald ikke min.

Udover Martin Rask Olsen korte optræden deltog Sophie Løhde (Venstre), Miki Dam Larsen (Socialdemokratiet), Mette Abildgaard (Det Konservative Folkeparti), Martin Lidegaard (Det Radikale Venstre), Anders Samuelsen (Liberal Alliance), Dorte Nørbo (Socialistisk Folkeparti), Mette Thiesen (Nye Borgerlige), Christian Poll (Alternativet), Mai Villadsen (Enhedslisten) og Jan Erik Messmann (Dansk Folkeparti).

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?