24. oktober 2021
Claus Holmegaard Larsen (nummer tre fra højre) skifter Det Konservative Folkeparti ud med Liberal Alliance. Foto: Det Konservative Folkeparti
Claus Holmegaard Larsen (nummer tre fra højre) skifter Det Konservative Folkeparti ud med Liberal Alliance. Foto: Det Konservative Folkeparti
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konservativ profil skifter til LA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konservativ profil skifter til LA
Opdateret 31. oktober 2016 kl. 20:54
Rudersdal - 31. oktober 2016 kl. 17:04
Af Lars Sandager Ramlow og Joram Gregers Menzer

Medlem af kommunalbestyrelsen i Rudersdal Claus Holmegaard Larsen skifter med øjeblikkelig virkning fra Det Konservative Folkeparti til Liberal Alliance, skriver Liberal Alliance i en pressemeddelelse.

Dermed går Konservative fra tre til to medlemmer i kommunalbestyrelsen, mens Liberal Alliance fordobler sit antal af kommunalbestyrelsesmedlemmer fra et til to. Om partiskiftet siger Claus Holmegaard Larsen:

- I den seneste tid har jeg måttet erkende, at jeg er væsentligt mere enig i Liberal Alliances politik og grundlæggende værdier Jeg er ikke gået ind i politik for at læne mig tilbage og se til. Jeg vil være med til at flytte Rudersdal, og det oplever jeg, at LA også vil. Særligt vil jeg nævne min modstand mod de hævede kirkegårdstakster, den forfejlede folkeskolereform og ikke mindst den manglende udvidelse af Holtehallen, da der er mangel på halkapacitet i Holteområdet. Det er vigtigt, at vi som politikere tør tænke længere frem end til næste valg. Vi skal turde tale højt om vores ønsker for kommunen på lang sigt.

Hos Det Konservative Folkeparti siger formanden for vælgerforening i Rudersdal, Ann Sofie Orth, følgende til Claus Holmegaard Larsens partiskifte:

- Jeg kan se, at Liberal Alliance har udsendt en pressemeddelelse. Jeg ønsker Claus Larsen al mulig held og lykke. Der er ikke så meget mere at sige til det. Det er rigtigt, at vi nu bliver reduceret til to medlemmer i kommunalbestyrelsen, men vi har lige valgt en ny, særdeles kompetent spidskandidat i Kenneth Birkholm. Birgitte Schjerning Povlsen genopstiller, og vi har i løbet af sommeren fået 30 nye medlemmer. Derfor ser jeg lyst på fremtiden, selvom der er en enkelt, der er faldet fra, lyder det fra Ann Sofie Orth, der ikke har yderligere kommentarer til Claus Larsens afgang fra partiet.

Claus Holmegaard Larsen, der er 40 år, blev valgt til byrådet første gang i 2009, og i 2013 fik han 492 personlige stemmer. Han kalder sine syv år som repræsentant for Det Konservative Folkeparti for gode og peger særligt på Liberal Alliances fokus på frihed og tillid som årsager til skiftet. Han sidder i Kultur- og Fritidsudvalget og Byplanudvalget. Liberal Alliance er i forvejen repræsenteret i Rudersdal Kommune med Elisabeth Ildal, mens Det Konservative Folkeparti nu har deres nye spidskandidat til næste års kommunalvalg, Kenneth Birkholm, og formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Birgitte Schjerning Povlsen, som kommunalbestyrelsesmedlemmer. Elisabeth Ildal glæder sig over, at hun får et nyt partimedlem.

- Det er vi som parti rigtig glade for, og jeg er personligt rigtig glad for det. Claus kommer med god energi, han har haft to gode valg, og han tilfører en masse viden på byplanområdet og idrætsområdet, siger Elisabeth Ildal, der glæder sig over, at LA nu er repræsenteret i Kultur- og Fritidsudvalget og Byplanudvalget.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?