20. september 2021
Vilde vejkanter på Attemosevej. Pressefoto
Vilde vejkanter på Attemosevej. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune efterlyser hjælp til det vilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune efterlyser hjælp til det vilde

Rudersdal stiller op i kampen om, at være Danmarks vildeste kommune.

Rudersdal - 13. september 2021 kl. 10:56

- Hvor vild er du?, spørger Rudersdal Kommune i pressemeddelelse, hvor man gør opmærksom på, at kommunens i forvejen rige natur, gerne må blive langt vildere med en øget mangfoldighed af arter. Derfor deltager Rudersdal i miljøminister Lea Wermelins konkurrence om at være Danmarks vildeste kommune. Derfor har kommunen brug for borgernes hjælp til at registrere store og små natur og biodiversitetsprojekter.

- Vi har i mange år fokuseret på at styrke den vilde natur og biodiversiteten og har på den baggrund allerede søsat en lang række projekter, fortæller Anja Whittard Dalberg, chef for Teknik og Miljø i Rudersdal Kommune.

- Nu går vi skridtet videre ved at inddrage borgere og lokale grønne foreninger i arbejdet med at præsentere og fremhæve de mange vilde tiltag, som vi ved eksisterer i Rudersdal, forklarer hun i pressemeddelelsen.

Vilde aktiviteter

En lang række projekter er allerede i luften. På kommunens hjemmeside, rudersdal.dk/vild, kan man læse om aktiviteter som helårsgræsning med vilde heste og kvæg, plejemetoder der skal styrke biodiversiteten i skove og parker, afbrænding af græs, nye hjem til sjældne fugle og vilde vejkanter.

Som borger kan man for eksempel lægge spændende, vilde steder man kender til, og som ikke i forvejen er registreret, ind på et digitalt kort. På samme måde kan man komme med ideer til vilde initiativer, som kan inspirere andre.

Man kan også bestemme, hvor i kommunen man gerne vil på guided svampetur ved at vælge mellem tre forskellige skove. Desuden er der tilbud om en naturvandring i Maglemosen.

Dommernes kriterier

På et senere tidspunkt vil man kunne stemme blandt en række inspirerende webinarer på de tre, man er mest interesseret i.

Det sker blandt andet på den nye online samarbejdsplatform, sammenom.rudersdal.dk, hvor borgere sammen med kommunen kan skabe synlighed om de vilde steder, både på offentlige arealer og i private haver.

I vurderingen af, hvilken kommune der løber med prisen, vil dommerne blandt andet kigge på idérigdom, engagement, størrelse omlagt vild natur og udbredelse af viden til borgerne om den vilde naturs egenskaber.

Dommerpanelet kigger også på, hvor mange projekter og initiativer i Rudersdal, der har fokus på biodiversitet og naturpleje.

fsp

Synes du, at kommunen er der for dig?