1. oktober 2020
Fredag formiddag var der dimission på Nærum Gymnasium. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Fredag formiddag var der dimission på Nærum Gymnasium. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: KÆMPE FOTO-SERIE: Krise - tvivl og hue-tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KÆMPE FOTO-SERIE: Krise - tvivl og hue-tid
Rudersdal - 29. juni 2019 kl. 09:16
Af Niels Hjølund Pedersen

Fredag formiddag var der dimission på Nærum Gymnasium. Frederiksborg Amts Avis bringer her et uddrag af rektor Niels Hjølund Pedersens tale til de 361 studenter.

arrow Læs også: BILLEDSERIE: Gummi eller Nummi

I dag er en festdag, der markerer og fejrer, at I er flyvefærdige studenter på vej ud i livet. I har været en stor årgang med hele 361 lysende studenter. I har været en herligt livlig årgang, og I har med 8,1 opnået NAG's højeste gennemsnit i historien.

I dag vil jeg tale til jer om to begreber. Det ene er »krise«, det andet er »tvivl«. Umiddelbart lyder det måske lidt tungt med netop de to begreber på en festdag som i dag. Men jeg lover jer, at det ikke vil tynge jer. Min pointe er tværtimod, at der i krisen og i tvivlen ligger noget almenmenneskeligt, som i sidste ende opløfter os og giver livet mening.

Jeg begynder med krise, og jeg begynder med min egen første erindring om begrebet. Det var i 1978, hvor jeg så et klistermærke på en kammerats køjeseng. Der stod: »Skru ned for varmen og tag en sweater på«. Min far fortalte mig, at det havde at gøre med den oliekrise, der var i Danmark i 1973, og som I sikkert har hørt om i historietimerne.

Oliekrisen betød, at man skulle spare på energien, fordi verdens olieressourcer lige om lidt ville slippe op. I mit 6-årige sind blev jeg naturligvis bekymret. Og, kære studenter, I kan sikkert genkende den følelse. Man får oplysninger om en krise i verden og bliver bekymret. Den mekanisme fungerer stadig. Den er fundamentalt menneskelig. Bare i min levetid er jeg blevet præsenteret for mange kriser. Jeg nævner i flæng: koldkrigskrise, atomvåbenkrise, terrorkrise, finanskrise, flygtningekrise og klimakrise.

Hvis man ser på ordet »krise« etymologisk, altså på dets oprindelige betydning, så får man første spor til forståelse af krisebegrebet. Ordet kommer af græsk »krisis«, der betyder »mening«, »forskel« eller »tilspidsning«. Ordets betydning går altså i retning af, at krisen gør en forskel, der findes ny mening. En krise er et afgørende vendepunkt, en mulighed for forandring. Og det er vigtigt, kære studenter.

I vil se mange kriser, små som store, i jeres fremtid.

Det kinesiske skrifttegn for krise hedder »WEIJI«. Det er sammensat af de to tegn WEI og JI. WEI betyder »fare«, og JI betyder »et punkt hvor ting sker og ændrer sig«, en form for chance eller mulighed.

Så kære studenter, når I oplever kriser - og det kommer I til - så må I huske det. En krise er ikke bare et sort hul. En krise er, som i det kinesiske skrifttegn, en kombination af en fare og en mulighed.

Netop derfor, kære studenter, taler jeg til jer om kriser. Kriser er ikke for tabere, kriser er for alle. De er et livsvilkår - også i en moderne verden og i jeres fremtid. Jeg er helt sikker på, at jeres generation kommer til at løse mange af de kriser, vi står med lige nu. Klimakrise, kunstig intelligens og andet. I vil løse det.

Og netop kunstig intelligens er et eksempel på en krise, som jeres generation med garanti kommer til at arbejde med. Kunstig intelligens er jo et begreb, der bruges om maskiner og computere, der er i stand til at lære. På et tidspunkt var man sikker på, at en computer aldrig for alvor kunne lære at spille skak. Allerede i 1997 - lige før I blev født - vandt computeren Deep Blue over verdensmesteren i skak.

I dag kan computeren banke mennesket i alle de mest komplicerede spil, biler kan køre selv og robotter kan løse komplicerede opgaver, der før krævede mennesker. Alt fra telefonpassere og chauffører til langt mere komplicerede opgaver kan overtages af kunstigt intelligente maskiner. Det er en megatrend, som står foran jer.

Hvis vi nu ser på kunstig intelligens som en krise, så ved vi jo nu, at den indeholder både fare og mulighed. Mulighederne er selvsagt enorme, og den mest centrale fare er naturligvis, at kunstig intelligens som en dødens engel vil udslette de job, I NAG-studenter skulle have, overtage verden og efterlade os mennesker i lediggang uden mening.

Peter Svarre har skrevet en eminent bog om kunstig intelligens, der netop har titlen »Hvad skal vi med mennesker?«.

Og heldigvis er hans svar positivt. Konklusionen er, at kerneforskellen mellem kunstigt intelligente maskiner og mennesker altid vil være, at maskinerne er ude af stand til at tvivle. Tvivlen er unik for mennesket.

Kære studenter, jeg ved, at I til tider synes, at tvivlen er en byrde. At tvivlen er mere en hadegave end en nådegave.

»Hvad skal jeg efter Nærum Gymnasium?«, »Finder jeg nogensinde den eneste ene?«, »Hvordan skal mit liv forme sig?« osv.

Men I skal være glade, når I tvivler. Dr. Phil Jesper Hoffmeyer, som har skrevet en bog, der hedder Tro på tvivl, har sagt det sådan her:

»Intet er nemmere end at blive i sin tro. Men at blive i sin tvivl, at tåle den, er den egentlige opgave. Det er det, der gør os til ansvarlige mennesker.«

Så tvivlen er en gave til jer. De store ryk i vores civilisation er sket, fordi mennesker har tvivlet - tvivlet på Gud og magthavere, tvivlet på om Jorden er flad, tvivlet på om computeren mon kunne slå et menneske i skak.

Så, I skal turde og tåle at tvivle. I har fået viden og vished om meget gennem jeres tre år på NAG, men jeg tror og håber, at I har oplevet, at den øgede viden bare fører til mere tvivl - og det er godt!

For tvivl åbner verden. Skråsikker vished lukker den. Derfor... hold fast i tvivlen. Den er fundament for tænkning og dermed fundament for at være menneske. For at tale med filosoffen Descartes kunne man sige:

»Jeg tvivler, altså er jeg«.
Jeg ønsker for jer, at I vil holde fast i tvivlen, holde sindet og livet åbent; acceptere og nyde, at det aldrig lukker. Mange gange tillykke med jeres studentereksamen. Held og lykke. Grib livet og pas rigtig godt på jer selv og hinanden.

Frederiksborg Amts Avis ønsker alle 361 studenter tillykke - og rigtig god sommer :-)

arrow KÆMPE BILLEDSERIE: Her er de 361 studenter fra Nærum Gymnasium
28. juni 2019 kl. 15:01 Opdateret: kl. 15:01
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 
Vil du have dine indefrosne feriepenge udbetalt?