21. januar 2018
Jens Bruhn bag computeren, hvor han blandt andet har skrevet sin socialdemokratiske fortælling... Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Jens Bruhn bag computeren, hvor han blandt andet har skrevet sin socialdemokratiske fortælling... Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jens Bruhn: Min socialdemokratiske fortælling...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jens Bruhn: Min socialdemokratiske fortælling...
Rudersdal - 10. januar 2018 kl. 05:21
Af Jens Bruhn
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frederiksborg Amts Avis bringer her Jens Bruhns »Socialdemokratiske fortælling« i forbindelse med, at det tidligere medlem af Rudersdal Kommunalbestyrelse onsdag holder afskedsreception efter 24 år som folkevalgt i Søllerød og Rudersdal kommuner:

arrow Læs også: »Afsløring«: Det vidste du ikke om politikeren

Min mormor var opvokset under ringe sociale kår i en baggård i Absalonsgade på Vesterbro. Efter et arbejdsomt liv levede hun i tyve år af sin folkepension og en smule enkepension og boede i en lille lejlighed i et byggeforeningshus i Svanemøllekvarteret. Mahognimøblerne i hendes stue udsendte den karakteristiske duft af bonevoks, og når hun dækkede op til frokost var det altid med musselmalet porcelæn. »Man har vel tjent i ordentlige hjem«.

Mormor gav ofte udtryk for at hun var godt tilfreds med den positive udvikling samfundet havde gennemgået i hendes levetid i de første 80 år af 20. århundrede.

»Vi kvinder har fået valgret, vi har sygekasser, god gratis sygehusbehandling, gratis skolegang og uddannelse for alle, gratis børnetandpleje, folkepension til alle og har dermed lige adgang til samfundets goder«.

Da jeg var en halvstor dreng, tog min mormor mig med ind i stemmeboksen ved et folketingsvalg og viste mig, at hun satte et stort kryds ved liste A, samtidig med, at hun sagde: »Jeg har altid stemt socialdemokratisk, fordi det er det parti, der er skyld i, at vi almindelige mennesker har fået det så godt, og mærk dig, Jens, ingen af de andre partier har bidraget til dette, de har nærmest modarbejdet fremskridtet«.

Det var noget af en udmelding, men hun havde faktisk ret i en del af postulatet, det gik op for mig, da jeg fulgte godt og interesseret med i skolens historie- og samfundslæretimer.

Også i mit barndomshjem på Østerbro var Socialdemokratiet en del af hverdagen. Min mor var fagkonsulent i AOF, og min far var aktiv i den lokale vælgerforenings bestyrelse og som tolder meget optaget af, hvordan skatten kunne inddrives på så retfærdig og effektiv måde som muligt.

Når det var valgkampe, delte min far og jeg S- løbesedler ud, og der er ikke den trappeopgang i Viborggade og Randersgade jeg ikke har besteget. Jeg modtog en del ros af de ældre partimedlemmer, når jeg klatrede op i lygtepælene for at sætte valgplakater op med Viggo Kampmann og Jens Otto Krags kontrafejer.

På et tidspunkt undertrykte jeg, hvad mormor havde formanet mig, for jeg synes også, at jeg måtte opleve, om hendes og historiebøgernes postulater var sande, og hvad der skete i andre partier. Nogle af mine skolekammerater var medlemmer af Konservativ Ungdom, og de mente, at det også måtte være noget for mig at blive medlem af denne forening, og jeg sagde pænt tak for en invitation til at deltage i et møde, hvor Erik Ninn Hansen lagde op til en debataften.

Min mor græd, da jeg gik til mødet og snøftede: »At du kan gøre det, det er de konservative, der står for alt det, vi ikke bryder os om: Det klassedelte samfund, privat velgørenhed, gud, konge og fædreland«.

Oplægsholderen oplevede jeg som en sortseende og frastødende personlighed, så tak til mine kammerater i KU og Ninn Hansen, jeg var nemlig en gang for alle blevet vaccineret mod borgerlig politik. Min mor kunne have sparet sine tårer.

Det er derimod blevet til 42 års medlemskab af Socialdemokratiet, og heraf har jeg i omkring 25 år været indvalgt for Socialdemokratiet i Søllerød/Rudersdal kommunalbestyrelse. Har det så været kræfterne værd at indrette sin livsførelse for at være med til at fremme den socialdemokratiske tankegang?

Svaret er dog ganske enkelt - ja, for det bedste ved vores socialdemokrati er dets grundlæggende sympatiske og humanistiske samfundssyn, med de klare mål om at skabe mindre ulighed og stor social tryghed for alle.

Midlet for at indfri disse mål er en høj og progressiv beskatning, der finansierer offentlige service af høj kvalitet på uddannelse, sundhed, ældreomsorg og børnepasning.

Denne konstruktive måde at tænke på, har banet vejen for en af de største revolutioner i min levetid, nemlig kvindernes vej til ligestilling i arbejds- og samfundslivet.

Den har også medført, at vi, sammenlignet med andre lande, har flere kvinder og mænd mellem 18 og 65 år i arbejde eller under uddannelse end andre lande.

Vi giver også sociale ydelser til de medborgere, der midlertidigt eller varigt må forlade arbejdsmarkedet, mens de i andre lande må klare sig med egne midler eller støtte fra familien - hvis de har en.

Mon ikke mormor havde været skuffet over landets nuværende regering og dens respektløse og mistroiske syn på udsatte og svage borgere, som vi oplever for tiden med kontantloft og lav integrationsydelser, men trods alt har vi socialdemokrater sat kraftige aftryk på vores velfærdssamfund for at leve op til tanken om lighed blandt andet gennem uddannelse.

Hendes børnebørn fik solide biblioteks- og seminarieuddannelser, oldebørnene blev uddannet til sygeplejeske og jurist. Disse "adgangsbilletter" til at deltage aktivt i vores samfundsliv har betydet, at ingen af os har været arbejdsløse en eneste dag i vore erhvervsaktive alder, men alle dage haft et fornuftigt udkomme, der har givet den enestående mulighed for erhvervet gode boliger, deltage i et væld af kulturelle aktiviteter, modtaget gratis efteruddannelser og vigtigst af alt holdt os sunde og raske.

Nu bliver det spændende at se, hvilke muligheder mormors tiptipoldebørn kommer til at opleve. Bliver det et borgerligt minimalsamfund med få velfærdsgoder, eller bliver det et socialdemokratisk præget samfund, hvor vi borgere i fællesskab passer på hinanden, så vi kan opleve velfærd, glæde og fremskridt.

For at indfri det sidste ønske er det derfor vigtigt, at vi fortsat har et stærkt socialdemokrati, der fortsat vil kæmpe for lighed og solidaritet, så det er bare med at komme i arbejdstøjet, kære partifæller.

arrow HISTORISK BILLEDSERIE: I dag slutter et langt politisk liv
10. januar 2018 kl. 05:21 Opdateret: kl. 14:44
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk