18. juni 2021
Rudersdals borgmester Jens Ive (V) og den konservative spidskandidat, Ann Sofie Orth, er enige om, at der skal fokus på sygefraværet i kommunen, men herefter hører enigheden også op. Foto: Lars Sandager Ramlow
Rudersdals borgmester Jens Ive (V) og den konservative spidskandidat, Ann Sofie Orth, er enige om, at der skal fokus på sygefraværet i kommunen, men herefter hører enigheden også op. Foto: Lars Sandager Ramlow
Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ive til Orth: I sparker en åben dør ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ive til Orth: I sparker en åben dør ind

Rudersdals borgmester er enig i, at der skal sættes fokus på sygefraværet i kommunen, men ifølge borgmesteren kommer den konservative spidskandidat med tre faktuelt forkerte oplysninger.

Rudersdal - 18. maj 2021 kl. 09:20
Af Lars Sandager Ramlow

- Ja, der skal bestemt være fokus på sygefraværet, og det er der også.

Sådan lyder det indledningsvis fra Rudersdals borgmester, Jens Ive (V) som svar til den konservative spidskandidat, Ann Sofie Orth, der ovenfor efterlyser et øget fokus på området i Rudersdal Kommune.

arrow Læs også: DEBAT: Lavere sygefravær er ikke en sparerøvelse

Jens Ive oplyser, at Økonomiudvalget onsdag den 19. maj, genstarter indsatsen for et lavere sygefravær. Det sker med en ny data-dreven tilgang og under overskriften »4000 dage flere til borgerne«.

- Vi er nu på vej af Corona-krisen, og dermed er det også naturligt at genstarte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på udvalgte områder. Konkret startes der på dagtilbudsområdet - efter sommerferien. Så i selve diskussionen om sygefraværs-indsatsen forsøger den ny konservative spidskandidat altså at sparke en allerede åben dør ind, lyder det halvskarpt fra borgmesteren.

Han er blevet forelagt ovenstående artikel med Ann Sofie Orth, og der er tre ting ved den konservatives spidskandidats udtalelser, han undrer sig over, og som han kalder tre faktuelt forkerte påstande.

- For det første at sygefraværet skulle skyldes generel dårlig trivsel på Rudersdals arbejdspladser. Det er der intet, der indikerer. Tværtimod viser kommunens trivsels-undersøgelser generelt en høj trivsel og medarbejdertilfredshed, påpeger Jens Ive, der fortsætter:

- For det andet er det direkte ukorrekt, at de faglige organisationer ikke inddrages. Den indsats, der forelægges for økonomiudvalget onsdag, har forinden været drøftet med både de faglige organisationer i kommunens medarbejder-system samt i kommunens chefkreds. Der er derfor en solid opbakning til den nye strategi, understreger borgmesteren.

Indsatsen er prioriteret

Han når herefter frem til den tredje »påstand«, hvor han mener, at Ann Sofie Orth »går galt i byen«. Det er meldingen om, at indsatsen for sygefraværet ikke har været en prioriteret opgave i kommunalbestyrelsen.

- Mildt sagt, så er det en påstand uden hold i virkeligheden. Man kan år efter år se, hvordan økonomiudvalget som personaleudvalg har haft og har et stærkt fokus på netop sygefraværet. Det er rigtigt, at der har været enighed om at sætte indsatsen på pause i de sidste 15 corona-måneder. Med flere tusinde corona relaterede sygefraværsdage, er det i mine øjne en helt forkert tilgang, hvis man samtidig skulle »pege fingre« af medarbejdere, der helt berettiget har måtte sygemelde sig, argumenterer Jens Ive.

Han peger i samme ombæring på, at det er væsentligt at være opmærksom på, at sygefraværet er meget forskelligt fra område til område inden for kommunen. Eksempelvis er sygefraværet på områder som skoler og administration på et meget fornuftigt niveau, hvorimod områder som dagtilbud og social- og sundhedsområdet er langt mere udfordret, oplyser borgmesteren.

- Det betyder også, at det primært er de to sidstnævnte områder, der har været, og også fremadrettet vil være i fokus.

Jens Ive fremhæver i den forbindelse, at på det største af de udfordrede områder, Social- og Sundhedsområdet, er det den Konservative Birgitte Schjerning Povlsen, der som formand de sidste mange år har siddet med ansvaret.

- Den ny konservative spidskandidat kommer med et angreb - tydeligvis uden at have drøftet den rette sammenhæng med sin partikollega. Havde Orth gjort sig den umage, kan jeg berolige hende med, at Birgitte Schjerning Povlsen i den grad har interesseret sig for indsatser for at nedbringe sygefraværet - helt i overensstemmelse med den øvrige kommunalbestyrelse.

Jens Ive er dog enig med Ann Sofie Orth i, at der ikke findes et »quick fix« for nedbringelse af sygefraværet.

- Der skal et langt, sejt, og sagligt træk til. Og det er netop den proces, som Økonomiudvalget genstarter onsdag, lyder det fra borgmesteren.

arrow DEBAT: Sygefravær i Rudersdal har en kedelig rekord
20. maj 2021 kl. 08:32 Opdateret: kl. 15:24
arrow DEBAT: Højt sygefravær - Hold nu fokus, Jens Ive
19. maj 2021 kl. 18:22 Opdateret: kl. 15:24
arrow K sætter fokus på sygefravær
18. maj 2021 kl. 04:49 Opdateret: kl. 15:54
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?