10. august 2020
Mandagens døgnrapport fra Nordsjællands Politi er præget af otte indbrud fra fredag til søndag - alene i Rudersdal. Fire er i Holte. Arkivfoto: Lars Sandager Ramlow
Mandagens døgnrapport fra Nordsjællands Politi er præget af otte indbrud fra fredag til søndag - alene i Rudersdal. Fire er i Holte. Arkivfoto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indbrudstyve har øjnene rettet mod Rudersdal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indbrudstyve har øjnene rettet mod Rudersdal
Opdateret 27. juli 2020 kl. 17:17
Rudersdal - 27. juli 2020 kl. 17:05
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sommeren er ferietid, og det ved indbrudstyvene, der ifølge politiets døgnrapport blandt andet har haft fokus på Rudersdal i den forgangne weekend.

Fra fredag til søndag står otte indbrud eller forsøg på indbrud oplistet. Langt de fleste steder er det endnu ikke opgjort, hvad der er blevet stjålet, men ellers er det de sædvanlige tyvekoster som computere, sølvtøj, kontanter og tøj, som tyvene er stukket af med.

Holte har været værst ramt, hvor hele fire indbrud er registreret i den seneste døgnrapport på henholdsvis Paradisvænget, Bakkefaldet, Tofteåsen og Vejdammen, oplyser politiet.

I forbindelse med et indbrud på Præstejorden i Nærum i fredags klokken 17.13 efterlyses tre mænd og en sort VW Passat, årgang 2015, som blev set på adressen. Tidspunktet er præcist for politiet har et signalement af tre gerningsmænd, der alle var mænd og almindelige af kropsbygning.

  • A: Iført: Sort hættetrøje, sorte bukser, sorte sko, handsker og hvid maske med rød mund.

  • B: Iført: Sort trøje, sorte bukser, sorte sko, handsker og sort elefanthue.

  • C: Iført: Sort hættetrøje, sorte bukser og sorte sko.

På Bakkevej i Birkerød har en eller flere tyve været på arbejde fra torsdag den 23. jul klokken 12.00 til fredag klokken 11.40. Her er et soveværelsesvindue blevet opbrudt, og fremgangsmåden er meget den samme på Toftebjergvej i Brådebæk, hvor et vindue blev opbrudt i tidsrummet fra søndag den 19. juli klokken 15.00 til fredag den 24. juli klokken 22.00.

På Sandbjergvej - i postnummer Vedbæk - har tyve været på færde natten til lørdag klokken 02:45. Det blev dog kun ved forsøget, da det mislykkedes at bryde et soveværelsesvindue op. Ifølge politiet har der derfor ikke været »indstigning«, og der er heller ikke blevet stjålet noget.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?