{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
20. april 2018
En gåtur i Rude Skov endte for Martine Hvingtoft med, at han blev skubbet i jorden af en vred hundelufter.
En gåtur i Rude Skov endte for Martine Hvingtoft med, at han blev skubbet i jorden af en vred hundelufter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hundelufter angreb 70-årig i skoven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hundelufter angreb 70-årig i skoven
Rudersdal - 08. januar 2018 kl. 19:32
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da 70-årige Martin Hvingtoft fra Kokkedal mandag formiddag omkring klokken 11.00 gik tur ved Højbjerg i Rude Skov blev han overfaldet og skubbet omkuld af en hundelufter. Det skete, fordi Martin Hvingtoft overfor hundelufteren, som Martin Hvingtof beskriver som en pænt klædt direktør-type, påtalte, at hans to hunde ikke var i snor.

- Jeg ser ham komme gående parallelt med mig cirka 50 meter fra mig inde i skoven, og han har to golden retrievere, som begge løber løse, siger Martin Hvingtoft, som derfor råber til hundelufteren, at han skal huske at have sine hunde i snor.

- Jeg råber et par gange efter ham, men han tager ikke tilløb til at sætte hundene i snor. I stedet bevæger han sig hen mod mig, mens han siger: »Hvad er det, du siger?«. Så jeg siger igen til ham, at han skal huske at have sine hunde i snor, og så farer han over mod mig, og han er meget aggressiv og råber efter mig og skubber til mig, mens han siger, at det skal jeg overhovedet ikke bestemme, og at han bor her, så han ved nok, hvad man må og ikke må, siger Martin Hvingtoft.

Det ender med, at Martin Hvingtoft bliver skubbet til jorden.

- Jeg prøver stadig at forklare ham, at han skal holde sine hunde i snor, men så skubber han mig meget hårdt, så jeg falder. Og så er det, at jeg tænker, at nu må jeg holde op, for jeg bliver bange for, hvad han så ellers kan finde på. Jeg frygter da et øjeblik, at han vil slå mig i hovedet. Jeg følte mig meget truet, siger Martin Hvingtoft.

Han bliver liggende på jorden, indtil den mandlige hundelufter går videre. Martin Hvingtoft forsøger derefter at følge efter ham for at finde ud af, hvor han bor. Men hundelufteren forsvinder, hvorefter Martin Hvingtoft ringer til politiet og anmelder episoden. Efterfølgende tager Martin Hvingtoft til lægen for at blive tjekket, og ifølge lægeerklæringen er han sluppet med forslået muskulatur i højre balle og lår.

Han beskriver overfaldsmanden som cirka 50 år gammel, cirka 180 centimeter høj og med gråsprængt hår. Han var iført friluftstøj måske af mærket Fjällräven og gav ifølge Martin Hvingtoft indtryk af, at han bor i området omkring Højbjerg i Rude Skov. Nordsjællands Politi bekræfter at have modtaget en anmeldelse om overfaldet.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk