13. november 2019
Birkerød Gymnasiums 1.g-elever var fredag til sprogdag på skolen. Her er der fra venstre mod højre Rikke Ross, Aksel Davidsen, Maria Hindsberger, Victor Larsen og Ingrid Lindemann.  Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Birkerød Gymnasiums 1.g-elever var fredag til sprogdag på skolen. Her er der fra venstre mod højre Rikke Ross, Aksel Davidsen, Maria Hindsberger, Victor Larsen og Ingrid Lindemann. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gymnasieelever fik trænet deres sprogmuskel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gymnasieelever fik trænet deres sprogmuskel
Rudersdal - 12. oktober 2019 kl. 18:30
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Vis mig dit sprog, og jeg skal sige dig, hvem du er«.

Sådan lød overskriften, da Birkerød Gymnasium (BG) fredag havde sat alle 1.g'erne stævne til årets sprogdag, hvor der var fokus på unge, sprog og sociale medier.

- Det er en dag, hvor vi arbejder med sproget på en anden måde, end eleverne er vant til fra hverdagen på skolen, siger Birgitte Holm Halkjær, der er engelsk- og dansklærer på BG.

Sprogdagen er en del af faget almen sprogforståelse, som eleverne på BG skal bestå efter deres første halve år på skolen.

- Til hverdag arbejder vi meget med sprogets struktur, sætningsled og syntaks og det korrekte sprog, men vi syntes, at i dag skulle det være lidt mere rock n' roll, hvor vi taler om sprogets betydning i en social kontekst, og dagen i dag skal give eleverne en sproglig bevidsthed, siger Birgitte Holm Halkjær.

Fem af de elever, som var med til sprogdagen, så frem til at få skudt arrangementet i gang - og ikke kun fordi der denne fredag var et pulserende lys for enden af tunnelen i form af både kage og efterårsferie.

- Vi har lært meget om, hvordan sætninger er bygget op, så jeg synes, at det er spændende at lære om, hvordan man bruger sproget i forskellige sammenhænge, og hvordan sproget kan ændre sig i forskellige situationer, siger Aksel Davidsen fra 1.g, mens Birgitte Holm Halkjær mener, at det grundlæggende handler om at have respekt for hinanden, når vi kommunikerer.

- Når jeg laver sætninger på tavlen, har jeg blandt andet brugt sætningen: »Gustav siger, at mor er en fucking kælling«. Så skal jeg da love for, at eleverne kan analysere! Men det handler jo også om at få en forståelse for at vise respekt for de menneske, man kommunikerer med - også når det foregår på de sociale medier, siger Birgitte Holm Halkjær.

De unge mennesker er det, som man undertiden hører omtalt som digitale indfødte. Og de fem elever kan da også alle relatere til, hvordan sproget på de sociale medier af og til overskrider grænserne for en ordentlig omgangstone.

- På de sociale medier skriver folk jo tit en masse dumme ting, fordi de sidder bag en skærm i stedet overfor mennesket, siger Maria Hindsberger fra 1.g.

- Og det er måske lidt lettere at skrive til folk i stedet for at sige det til dem, siger klassekammeraten Victor Larsen, mens psykolog og forfatter John Aasted Halse, der var oplægsholder på gårdagens sprogdag, supplerer:

- Hvilket man kan sige ikke er et nyt fænomen. Når jeg tænker tilbage på min gymnasietid, så var det sgu da nemmere at slå op med kæresten ved at skrive en lille seddel, fremfor at sige det til personen. Mediet er bare et andet i dag.

Rikke Ross mener, at en del af at lære at gebærde sig på de sociale medier handler om at gøre sig personlige erfaringer.

- De fleste kender en eller flere, der er blevet ramt af, at nogen har skrevet noget, som de ikke ville sige til dem i virkeligheden, siger Rikke Ross.

For eleverne er sprogdagen en velkommen afveksling i undervisningen.

- Det er en anderledes måde at lære om sproget på, og det er en helt anden undervisningsform, efter at vi har været vant til at sidde og skrive og analysere tekster, siger Maria Hindsberger, mens klassekammeraten Ingrid Lindemann tilføjer:

- Det er jo noget, der ligger os meget nært, fordi vi bruger de sociale medier meget, så det er noget, vi kan relatere til.

De unge kan alle sammen nikke genkendende til, at de sociale medier kan bruges til at opføre sig dårligt.

- Da man var yngre og fik sociale medier for første gang, var der helt sikkert mere en tendens til, at man brugte det til at skrive dumme ting til hinanden, siger Victor Larsen, mens John Aasted Halse løfter lidt af sløret for, hvad han vil bruge dagen på.

- Det handler om at gøre børn og unge til socialt kompetente individer. Og social kompetence i den her sammenhæng, betyder noget så enkelt som at stikke fingeren i jorden og spørger sig selv, hvem man kommunikere med i en given situation, siger John Aasted Halse.