19. september 2019
Børnene legede torsdag begejstret på den nye legeplads »Kronhjorten« ved Skodsborg Station. Foto: Camilla Sørensen
gallery icon

Se billedserie

Børnene legede torsdag begejstret på den nye legeplads »Kronhjorten« ved Skodsborg Station. Foto: Camilla Sørensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Friluftstilbud indviet med fanfare og motionsløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Friluftstilbud indviet med fanfare og motionsløb
Rudersdal - 16. august 2019 kl. 06:24
Af Camilla Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der lød en fanfare fra jagthornet, lige inden to børn løsnede knuden på den røde snor og dermed officielt åbnede den nye naturlegeplads ved Skodsborg Station torsdag middag, hvor tre nye friluftstilbud ved Skodsborg Station blev indviet. En ny legeplads, en motionsbane og et rekreativt område står nu klar til brug. Friluftstilbuddene er blevet til i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Rudersdal Kommune, Kurhotel Skodsborg, Banedanmark og DSB.

»Kronhjorten« er navnet på den nye naturlegeplads, og den blev torsdag invaderet af entusiastiske børn. De klatrede på de nye faciliteter, der ligner en kronhjort, der bliver jagtet af hurtige hunde og soldater.

- Legepladsen er en scene fra en parforcejagt. Hvis legepladsen kunne give lyd fra sig, ville hundene gø, lød det fra naturvejleder fra Naturstyrelsen Stella Blichfeldt, der gav de mange fremmødte et indblik i parforcejagten.

Foran Skodsborg Station er der på den tidligere parkeringsplads anlagt et rekreativt område, hvor skovturen kan starte og opvarmning til løbeturen foregå.

I skoven er anlagt en 800 meter lang motionsbane, som udfordrer krop og fysik med sine forhindringer, der kan minde om en militærbane.

Skodsborg Kurhotels administrerende direktør, Susane Åberg, indviede banen med et startskud, og motionister fra kurhotellets træningshold styrtede ind på banen i blå t-shirts og besteg de mange forhindringer.

- Der er noget for alle på banen. Nogle af forhindringerne er svære og teknisk udfordrende, mens andre er lettere, sagde Walther Bjerre, der er træner på Skodsborg Kurhotels træningshold.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.