23. september 2021
Rudersdal Kommunes børn er blevet bedre til at tage cyklen i skole og gode til at huske hjelmen. Foto AdobeStock
Rudersdal Kommunes børn er blevet bedre til at tage cyklen i skole og gode til at huske hjelmen. Foto AdobeStock
Foto: candy1812 - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere børn tager cyklen når de skal i skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere børn tager cyklen når de skal i skole

De gode vaner starter tidligt, og faktisk viser en ny undersøgelse, at flere børn i Rudersdal cykler til skole og har cykelhjelmen på

Rudersdal - 03. august 2021 kl. 11:49
Af Signe Steffensen

Det går fremad med at få børnene i skole på den sunde og sikre måde. Det viser en undersøgelse fra Rudersdal Kommune, der blev gennemført i efteråret 2020.

Af undersøgelsen fremgår det, at andelen af børn, der kører i cykel til skole, er steget markant fra 2017-2020 og nu udgør 47 procent. Tilsvarende er andelen af børn, der bliver kørt i skole, faldet fra 42 til 32 procent.

Tallene dækker samtlige skoler i Rudersdal Kommune, altså både kommuneskoler og privat-/ friskoler.

Husker hjelmen

Tallene fortæller også, at flere børn bruger cykelhjelm. Andelen er steget fra 74 procent i 2017 til 84 procent i 2020.

På tværs af alle transportformer viser undersøgelsen desuden, at procentdelen af såkaldt "aktivt transporterende elever" er steget fra 54 til 66 procent. "Aktivt" dækker her over at gå i skole, bruge løbehjul / skateboard, cykle (inkl. elcykel), mens passiv transport er knallert / scooter, bil og bus.

"Det er glædeligt at konstatere, at børn og unge mennesker går forrest med noget af den grønne omstilling, alle kan praktisere i det daglige," siger Court Møller (R), formand for Miljø- og Teknikudvalget, i en pressemeddelelse fra Rudersdal Kommune.

Rudersdal Kommune vurderer, at den positive udvikling er et udtryk for de mangeårige indsatser, der er udført. Dels som fysiske anlæg, dels i form af kampagner samt vej-, skole- og politisamarbejde.

Høj tryghed

Som noget nyt i forhold til 2017 har forvaltningen fået undersøgt, hvordan eleverne oplever trygheden på skolevejene. Her har Vedbæk Skole det højeste niveau af tryghed med 95 procent, mens Søholmskolen - Afd. Toftevang har den højeste andel af oplevet utryghed med 29 procent.

Undersøgelsen siger ikke noget om de konkrete steder, hvor eleverne føler sig utrygge. Det skal kortlægges efterfølgende, og i den forbindelse vil forvaltningen naturligvis tage kontakt til de enkelte skoler for at få forholdet belyst nærmere.

"Vi arbejder vedvarende for at gøre forholdene mere trygge," siger Court Møller videre.

Stemmer du til kommunalvalget i år?