28. september 2021
En falsk bankmand narrede en ældre mand til at udlevere husstandens kreditkort. Foto: Jan Partoft
En falsk bankmand narrede en ældre mand til at udlevere husstandens kreditkort. Foto: Jan Partoft
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Falsk bankmand laver tricktyveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Falsk bankmand laver tricktyveri
Opdateret 30. juli 2021 kl. 12:41
Rudersdal - 30. juli 2021 kl. 12:28

En 87-årig mand fra Birkerød blev onsdag aften ringet op af en mand, der udgav sig for at være ansat i en bank.

Han fortalte den 87-årige, at hans kreditkort var blevet misbrugt og bad manden om at lægge både sit og sin kones dankort i en kuvert og skrive et sagsnummer på kuverten, som kort tid efter blev hentet af en mand.

Senere viste det sig, at der var hævet et større beløb fra ægteparrets konti. Manden, der hentede kuverten, beskrives som dansk af udseende, 18 til 20 år, 180 cm høj, spinkel af bygning og hvid i huden. Han var iklædt lange jeans.

Nordsjællands Politi advarer kraftigt imod at man udleverer personlige oplysninger, nem-id, bankoplysninger eller kreditkort til folk, man ikke ved, hvem er.

Bliver man kontaktet af personer, der udgiver sig for at være fra myndigheder, banker eller lignende bør man notere vedkommendes navn og ringe til den myndighed, organisation eller virksomhed, som personen påstår at ringe fra for at få bekræftet, om der er tale om en ansat dette sted.

Det er vigtigt, at man selv finder hovedtelefonnummeret til det pågældende sted og ikke ringer tilbage til det nummer, som vedkommende ringer fra eller oplyser, at man kan ringe på.

Stemmer du til kommunalvalget i år?