19. oktober 2021
Lars Engelberth under valgkampen i 2017, hvor resultatet blev en markant fremgang for Det Konservative Folkeparti i Rudersdal... Et år senere gik partiet dog i chok, da partiets spidskandidat, Kenneth Birkholm, blev dømt for momsunddragelse og måtte forlade kommunalbestyrelsen. Det giver nu plads til Lars Engelberth, der både har været KU-formand i Roskilde, formand for den konservative vælgerforening i Birkerød, hvor han også sad i byrådet fra 2001-2005. Foto: Privat
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erfaren konservativ tilbage i rådssalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erfaren konservativ tilbage i rådssalen
Rudersdal - 28. januar 2019 kl. 05:35
Af Lars Sandager Ramlow

Det er en erfaren politiker, der på onsdag vender tilbage til rådssalen i Holte.

Med den tidligere konservative gruppeformand Kenneth Birkholms pludselige exit i slutningen af november efter en dom for momsunddragelse er der blevet en plads ledig i kommunalbestyrelsen. Den skal nu udfyldes af den konservative 1. suppleant, Lars Engelberth. Det skriver Frederiksborg Amts Avis mandag.

- Jeg glæder mig enormt til at sætte mig til rette i salen. Jeg kommer til at sidde ved siden af min gruppefælle Jakob Kjærsgaard og Axel Bredsdorff fra Lokallisten, som jeg sad i byråd med i Birkerød fra 2001-2005. Det ser jeg frem til, lyder det fra Lars Engelberth.

Frederiksborg Amts Avis møder ham i hjemmet i Bistrup, hvor der fremme på bordet i stuen ligger to bøger. Den ene er Niels Peter Stillings flotte, første bind af Rudersdal i Danmarkshistorien. Den anden er Niels Wium Olesens biografi af Poul Schlüter.

- Jeg er jo konservativ og har altid været det. Jeg meldte mig ind i partiet som 15-årig, som 18 årige blev jeg formand for KU i Roskilde, og jeg har også været formand for den lokale konservative vælgerforening i Birkerød, inden jeg blev valgt ind i 2001, fortæller Lars Engelberth til avisen.

Derfor var det også smerteligt for ham, da han i september 2005 - blot nogle måneder før kommunalvalget - forlod De Konservative og blev løsgænger i Birkerød Byråd.

Det gjorde han efter, at den siddende konservative borgmester, Ove C. Alminde, og Jesper Winther Andersen også var udtrådt af partiet i protest mod, at Det Konservative Folkeparti ville gøre Christian Kjær til spidskandidat i forbindelse med kommunesammenlægningen.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag...

Rejser du til udlandet i år?