22. november 2019
I forbindelse med hele debatten om den nye skolestruktur i Rudersdal har der været flere demonstration foran rådhuset i Holte. Her er Jakob Kjærsgaard (K) ude og hilse på nogle af de først-ankomne demonstranter forud for et af møderne i kommunalbestyrelsen. Foto: Privat
I forbindelse med hele debatten om den nye skolestruktur i Rudersdal har der været flere demonstration foran rådhuset i Holte. Her er Jakob Kjærsgaard (K) ude og hilse på nogle af de først-ankomne demonstranter forud for et af møderne i kommunalbestyrelsen. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter skolekamp: K retter blikket fremad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter skolekamp: K retter blikket fremad
Rudersdal - 08. november 2019 kl. 04:23
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bølgerne gik højt, og uenigheden var til at få øje på, da et flertal i kommunalbestyrelsen vedtog en ny skolestruktur i sidste uge. De Konservative var i mindretal, men sådan er politik, siger Jakob Kjærsgaard (K), der er i gang med sin første valgperiode.

- Kommunalbestyrelsesmødet i sidste uge varede markant længere end normalt. Det skytes debatten om en ny skolestruktur i Rudersdal Kommune, hvor otte skoler bliver samlet til fire. Alene den debat tog omkring tre timer, før den nye skolestruktur blev vedtaget med stemmerne 14-9, indleder Jakob Kjærsgaard i Frederiksborg Amts Avis fredag.

Venstre, Socialdemokratiet og De Radikale stemte for. Det Konservative Folkeparti, Lokallisten, Liberal Alliance og Enhedslisten stemte nej.

Her ugen derpå gør Jakob Kjærsgaard fra Det Konservative Folkeparti status:

- Flertallet ønskede desværre noget andet. Så kort og enkelt kan det vel siges, konstaterer Jakob Kjærsgaard og fortæller, at Det Konservative Folkeparti og Lokallisten sammen havde foreslået flydende skoledistrikter og i deres budgetforslag havde anvist finansiering af dette.

At et flertal ville noget andet, får dog ikke Det Konservative Folkeparti til at sætte sig i hjørnet med korslagte arme:

- Vi har ikke nogen lyst til at sætte os på bænken med korslagte arme og surmule. Det kommer der jo ikke noget godt ud af. Bare fordi vi ikke er en del af budgetforliget og skoleaftalen, betyder det ikke at vi vil bidrage konstruktivt. Jovist, vi er uenige, det er ingen hemmelighed. Men jeg tror også, at alle forventer, at vi trækker i arbejdstøjet for sammen at finde de bedste løsninger, nu hvor beslutningen er truffet, siger Jakob Kjærsgaard, der understreger, at han og Det Konservative Folkeparti er klar til tage handsken op:

- Vi vil gerne bidrage og samarbejde med de andre partier om, hvordan processen kan blive bedst mulig for børn, forældre og lærere, inden for de rammer, som flertallet har skabt. Det samarbejdende demokrati må også kunne tåle uenigheder, siger Jakob Kjærsgaard.

Debatten og det store forældreengagement har gjort stort indtryk på Jakob Kjærsgaard, der er i gang med sin første valgperiode som politiker, og dermed ikke har prøvet at stå i en sådan situation før:

- Debatten, der har kørt i de senere uger og særligt ved kommunalbestyrelsesmødet viste for mig, at det er vigtigt, at sikre, at alle bliver inddraget, lyttet til og også vise at deres mening tæller. I Det Konservative Folkeparti vil vi have fokus på, at processerne får reelt indhold og giver mening for de involverede. Det vil vi have fokus på, når vi nu retter blikket fremad, siger den konservative politiker til Frederiksborg Amts Avis.