19. november 2019
Jakob Kjærsgaard skriver i dette debatindlæg, at han håber, at skolebestyrelser, forældre, elever og lærere i den kommende høring vil svare på spørgsmålet: hvordan får børn i Rudersdal det bedste afsæt for læring?
Jakob Kjærsgaard skriver i dette debatindlæg, at han håber, at skolebestyrelser, forældre, elever og lærere i den kommende høring vil svare på spørgsmålet: hvordan får børn i Rudersdal det bedste afsæt for læring?
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Konservative tanker om ny skole-aftale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Konservative tanker om ny skole-aftale
Rudersdal - 17. juni 2019 kl. 10:13
Af Jakob Kjærsgaard (K), Medlem af kommunalbestyrelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidste tirsdag aften indgik Det Konservative Folkeparti en foreløbig skoleaftale med alle de øvrige partier i kommunalbestyrelsen, med undtagelse af Enhedslisten. Foreløbig fordi aftalen nu skal i høring og derfor er vi også enige om, at der kan ske ændringer oven på høringssvarene.

arrow Læs også: Borgmester om ny skolestruktur: Vi vil sikre tryghed på skolerne

Det er en aftale, som rummer mange elementer - både gode og negative.

På plussiden giver aftalen en garanti for, at de økonomiske gevinster, der hentes på en mere fordelagtig klassesammensætning med færre helt små klasser, bliver på skolerne. Ligeledes bliver skolerne friholdt for besparelser i de kommende år og tilført flere penge. Det er ubetinget godt - men på minussiden må jeg desværre løfte en bekymring:

Rudersdals økonomi er presset, og vi mangler helt og aldeles et økonomisk overblik over hvor pengene til de store nye initiativer på skoleområdet skal komme fra. Det har vi ikke fået afklaring på. Vi kommer ikke til at medvirke til store besparelser på andre kommunale kernevelfærdsopgaver for at give et »holdkæft bolsje« til skolerne, som onde tunger kunne kalde dele af denne aftale. Der udestår derfor fortsat en nødvendig udredning af økonomien i denne aftale. Både den for skolerne - men også den afledte for hjemmeplejen, handicapområdet osv. osv.

Også på plussiden tæller også den styrkede ledelse af folkeskolen i Rudersdal. Uden stærke ledelse kompetencer - både centralt og på de enkelte matrikler - kan denne forandring til gavn for børnene ikke drives. Vi tror på, at lokal og synlig ledelse er med til at skabe den bedste arbejdsplads og skole, ligesom det har betydning for en skoles kultur og identitet. Vi har dog en særlig bekymring omkring Høsterkøb Skole, der kan blive en meget lille lillebror i forhold til Sjælsøskolen.

Og så udestår der svaret på spørgsmålet om, hvordan man tænker sig at reducere skolernes kvadratmeter med minimum 10%. Hvad skal rives ned og hvornår? Hvad skal bruges til andre formål? Den snak handler ikke kun om den enkelte skole men også om lokalmiljøet og de mange andre kommunale formål, der skal tilgodeses. Den er vi nødt til at tage for at komme helt i mål.

Til slut en mere personlig bemærkning: Som familiefar og erhvervsmand med blot halvanden års politikererfaring, så kan jeg godt forstå de, som undrer sig over denne proces. Vi har brugt mange aftener sammen de seneste otte måneder i diskussioner om det, der ligger os alle på sinde, nemlig hvordan børn i Rudersdal får det bedste afsæt for læring. Jeg håber, at skolebestyrelser, forældre, elever og lærere i denne høring vil bidrage til at svare på netop dét spørgsmål.

arrow Forslag: Otte skoler skal blive til fire
13. juni 2019 kl. 14:07 Opdateret: kl. 14:30