17. november 2019
Debatten om en ny skolestruktur i Rudersdal kører for fuldt blus.
Debatten om en ny skolestruktur i Rudersdal kører for fuldt blus.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Konservative og Lokallisten vil sætte skolerne fri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Konservative og Lokallisten vil sætte skolerne fri
Opdateret 22. oktober 2019 kl. 16:19
Rudersdal - 22. oktober 2019 kl. 11:58
Af Birgitte Schjerning Povlsen (K) og Axel Bredsdorff (L) Medlemmer af kommunalbestyrelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skolerne i Rudersdal skal sættes fri. Det Konservative Folkeparti og Lokallisten foreslår at frisætte Rudersdals folkeskoler frem for at gå efter sammenlægninger og øget central styring. Skolerne skal have større indflydelse på, hvordan de vil tilrettelægge drift, budget, skoleplanlægning og alle de andre ting, der har betydning for den gode hverdag i folkeskolen.

Lokallisten og Det Konservative Folkeparti fastholder at tryghed skabes gennem medindflydelse og ansvar for egne forhold. Frisættelse af skolerne er starten på udviklingen af et indbyrdes forpligtende fællesskab.

Modellen er hentet fra ældreområdet, der gennem de sidste to år har arbejdet med ny struktur, organisering og frisættelse af plejecentrene. Den model vil, tilpasset skoleområdet, kunne imødegå de udfordringer, der er med:

* ændret demografi, læs: faldende elevtal

* sikre en stærkere rekruttering og frisættelse, læs: holde på kvalificeret arbejdskraft og rekruttere i fremtiden

* inddragelse af borgere, læs: styrke og udbygge reel medbestemmelse for forældre, skolebestyrelse og medarbejdere

* og sikre en bedre faglig og økonomisk styring, læs: styrke kronebeløbet pr. elev

Alle medlemmer af kommunalbestyrelsen har fulgt udviklingen på ældreområdet og godkendt udviklingen med anerkendende og rosende ord.

Frisættelse indebærer, at der politisk skabes ro om rammerne for folkeskolen og den fremtidige økonomi. Det betyder, at politikere og forvaltningen afholder sig fra at detailstyre folkeskoleområdet, og i stedet sætter klare pejlemærker for den overordnede ramme, retningen og ressourcerne. Vi skal være mere fleksible og have en forvaltning, der understøtter kortere beslutningsveje.

Politisk tillid skaber motivationen og engagement. Trivsel, glæde og stolthed vil præge stærke faglige skoler, der forstår at udnytte ressourcer og potentiale med størst mulig effekt. Og aftalen skal naturligvis være, at skolerne beholder det opnåede potentiale/økonomi, og selv beslutter, hvordan de flere midler skal anvendes.