17. november 2019
Fra årsskiftet 2020/2021 overgår busserne 196, 197, 198 og 199 til at blive fossilfri.
Fra årsskiftet 2020/2021 overgår busserne 196, 197, 198 og 199 til at blive fossilfri.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Grønnere busser i Rudersdal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Grønnere busser i Rudersdal
Rudersdal - 18. oktober 2019 kl. 09:55
Af Christoffer Buster Reinhardt (K), Medlem af kommunalbestyrelsen i Rudersdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når busserne 196, 197, 198 og 199 triller rundt på vejene, skal de i fremtiden være mere miljøvenlige, end de er i dag. Fra årsskiftet 2020/2021 overgår de nemlig til at blive fossilfri.

På seneste møde i Miljø- og Teknikudvalget besluttede vi nemlig at gøre det til et udbudskrav, at busserne skal køre på fossilfrie drivmidler. Dermed gør vi mere end 14.000 timers årlig buskørsel mere grøn.

Ja, det koster mere med fossilfrie busser end hvis vi bare havde fortsat som i dag. Men for os i Det Konservative Folkeparti står det klart, at den grønne omstilling gerne må koste penge. Hvis man gerne vil det grønne og klimaet, så skal man også være klar til at prioritere det.

Vi vil gerne prioritere det grønne, og vi mener at Rudersdal skal gå foran, derfor glæder vi os også til de kommende mere miljøvenlige busser, og vi håber på at vi løbende kan forgrønne den øvrige del af Rudersdals busser.