19. september 2019
Borgmester Jens Ive sammen med byggeleder Bjørn Nymark Lund. Foto: Marie Overgaard Bering
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Jens Ive sammen med byggeleder Bjørn Nymark Lund. Foto: Marie Overgaard Bering
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byggeri til børn nåede en milepæl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggeri til børn nåede en milepæl
Rudersdal - 20. august 2019 kl. 06:02
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For børn og voksne i Børnehuset Skovlyhuset i Holte blev en stor milepæl nået i fredags, da børnehuset kunne invitere til rejsegilde. Dermed kom dagen, hvor de glade børn og pædagoger kan indtage den nye daginstitution, endnu nærmere.

Og rejsegildet blev markeret på behørig vis, hvor der var besøg fra borgmester Jens Ive (V), naboer til børnehuset og håndværkere, som sammen med Skovlyhusets medarbejdere og børn kunne fejre rejsegildet.

Borgmesteren bød fra talerstolen velkommen og takkede håndværkerne for deres store arbejde.

- Det er en længe ventet udbygning, der hermed er på vej til at sikre os flere pladser til vores småbørn i Holte området, sagde Jens Ive blandt andet.

Han fortsatte:

- Når Skovlyhuset engang står helt færdigt, vil der både være denne nye afdeling og en renoveret eksisterende afdeling. Tilsammen vil det nye hus sikre gode pædagogiske muligheder for leg og læring, og det vil understøtte Skovlyhusets ønske om at være en idræts- og bevægelsesinstitution.

Første spadestik til det nye byggeri blev ifølge en pressemeddelelse fra Rudersdal Kommune taget i foråret, hvor byggeriet af det nye hus gik i gang. Til vinter skal Skovlyhusets nuværende hus totalrenoveres, og nybygning og renovering forventes ifølge kommunen at være færdigt til foråret 2020.

Udover Jens Ive var også områdeleder i Holte Vibeke Kiær Sønderbæk på talerstolen.

- Med byggeriet udvider vi Skovlyhuset med 600 kvadratmeter. Udover at skabe nogle fantastiske rammer for børnene, betyder det også, at vi får flere pladser i Holte for både vuggestue- og børnehavebørn, sagde Vibeke Kiær Sønderbæk blandt andet.

Med et nyt byggeri og en renovering af det gamle hus får Holte et funktionelt og moderne børnehus, og Katrine Linding Binau, der er daglig leder i Skovlyhuset, ser frem til, at børn og pædagoger kan flytte ind i de nye rammer.

- Det nye byggeri og renoveringen af det eksisterende hus tager udgangspunkt i, at Skovlyhuset er en idrætsinstitution. Det betyder, at vi får mulighed for at styrke vores aktiviteter med idræt, leg og bevægelse, Katrine Linding Binau.

Hun forklarer videre, at det nye byggeri blandt andet kommer til at rumme et stort motorikrum, og at der udenfor vil blive skabt en legeplads, der også tager udgangspunkt i Skovlyhuset som idrætsinstitution. Blandt andet vil der blive etableret en trafiklegeplads, et sanseområde og et motorikområde.

Skovlyhusets børn var selvfølgelig også inviteret til rejsegildet, og det var første gang, de var indenfor i den nye bygning.

- De har, siden byggeriet gik i gang, fuldt spændt med bag hegnet og været meget nysgerrige. De glæder sig helt vildt til, det står færdigt, og vi kan flytte ind, siger Katrine Linding Binau.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.