22. september 2020
Rudersdals borgmester Jens Ive (V) mener, at provst i Fredensborg Provsti Hans-Henrik Nissen skyder over målet, når han sammenligner kirkegårdene i sit eget provsti, der dækker Hørsholm Kommune og Fredensborg Kommune, med Rudersdal Provsti. Provsten har blandt sagt, at begravelser i Fredensborg Provsti er gratis for borgere i provstiet, der er medlemmer af folkekirken. I Rudersdal er kirkegårdene brugerfinansierede, men ifølge Jens Ive, er det misforstået at kalde det gratis, når man betaler det over sin kommuneskat, som er højere i både Hørsholm og Fredensborg end i Rudersdal.
Rudersdals borgmester Jens Ive (V) mener, at provst i Fredensborg Provsti Hans-Henrik Nissen skyder over målet, når han sammenligner kirkegårdene i sit eget provsti, der dækker Hørsholm Kommune og Fredensborg Kommune, med Rudersdal Provsti. Provsten har blandt sagt, at begravelser i Fredensborg Provsti er gratis for borgere i provstiet, der er medlemmer af folkekirken. I Rudersdal er kirkegårdene brugerfinansierede, men ifølge Jens Ive, er det misforstået at kalde det gratis, når man betaler det over sin kommuneskat, som er højere i både Hørsholm og Fredensborg end i Rudersdal.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester går i rette med provst: Betaling via skat er jo ikke gratis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester går i rette med provst: Betaling via skat er jo ikke gratis
Rudersdal - 15. september 2020 kl. 11:45
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rudersdals borgmester Jens Ive (V) giver ikke meget for den kritik, som provst i Fredensborg Provsti Hans-Henrik Nissen mandag kom med her i avisen angående Rudersdal Kommunes kirkegårdstakster.

arrow Læs også: Bekymret for kirkegårdens fremtid

Hans-Henrik Nissen sagde blandt andet, at taksterne, der blandt andet er blevet kritiseret for at være for høje, »hører slet ingen steder hjemme«, ligesom han kaldte det »fuldstændig urimeligt«.

Provsten fortalte ligeledes, at det i Fredensborg Provsti er gratis at blive begravet. Men ifølge Jens Ive sammenligner provsten æbler med bananer.

- Det provsten glemmer at fortælle er, at gennem en højere kirkeskat i Hørsholm Kommune finansierer man et tilskud til kirkegårdsdriften i Hørsholm. Det gør det ikke gratis, siger Jens Ive og fortsætter:

- I Rudersdal ville den højere kirkeskat resultere i, at dem, der er medlem af folkekirken skulle betale 8 millioner kroner mere om året, og det kalder jeg altså ikke gratis. Det er bare en anden måde at finansiere det på; skattefinansieret eller brugerfinansieret.

Sammenligningen mellem Rudersdal Provsti og Fredensborg Provsti, der dækker Hørsholm Kommune og Fredensborg Kommune, holder derfor ifølge Jens Ive slet ikke.

- Jeg synes, at provsten skyder forbi målet, fordi man skal sammenligne bananer med bananer og pærer med pærer. Og hvis vi sammenligner den kommunale kirkegårdsdrift i Rudersdal, ligger den helt på linje med den kommunale kirkegårdsdrift i Lyngby-Taarbæk, hvor driften også er brugerfinansieret, siger Jens Ive.

Debatten er de seneste uger blusset op, efter at blandt andre Birgitte Ehrhardt her i avisen kritiserede priserne. Hun har et familiegravsted på Søllerød Kirkegård, som hun ikke længere har råd til at beholde, og hun har også sendt en klage til kommunen, hvor hun blandt andet klager over, at gravstedernes skødeholdere ikke fik direkte besked om takststigningerne.

Takststigningerne blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i Rudersdal i 2016, hvor man besluttede at fjerne de tilskud, der blev givet til kirkegårdene over kommuneskatten.

Jens Ive har flere gange gennem debatten påpeget, at han mener, at det er fair, at det er kirkegårdenes brugere, der betaler for driften.

- Så slipper Rudersdals borgere også for at betale for skødeholdere, der i dag bor i Københavns Kommune eller Furesø Kommune, påpeger Jens Ive, der slutteligt foreslår, at provst i Fredensborg Provsti Hans-Henrik Nissen tager sig en dialog med provst i Rudersdal Provsti Grete Bøje.

- Hans-Henrik Nissen berører i virkeligheden slet ikke den egentlige problemstilling, og egentlig burde de to provster gå i dialog med hinanden om, at de har forskellige modeller i hver deres provsti, og så kan de jo diskutere, hvem der har den bedste model, lyder det fra borgmesteren.

arrow Provst om kirkegårdspriser: Det er fuldstændig urimeligt
14. september 2020 kl. 05:19 Opdateret: kl. 06:26
arrow DEBAT: Gravstedsejer: Kan jeg belemre mine børn med den høje pris?
13. september 2020 kl. 20:43 Opdateret: kl. 16:56
Har debatten om sexisme taget overhånd?