11. december 2019
Birkerød Kirke vil i den kommende tid danne rammen om en række arrangementer og koncerter. Foto: Lars Sandager Ramlow
Birkerød Kirke vil i den kommende tid danne rammen om en række arrangementer og koncerter. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Birkerød Kirke spiller op til december

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Birkerød Kirke spiller op til december
Rudersdal - 30. november 2019 kl. 09:32
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

December nærmer sig med hastige skridt, og i Birkerød Kirke ser man frem til en række arrangementer.

Allerede på månedens første dag, der er første søndag i advent, er der julekoncert fra klokken 16.00 forud for den traditionsrige »juletræstænding« på Majpladsen.

Julemusikken er skrevet af Britten, Öhrwall, Händel og Haydn og fremføres af Holte Kammerkor, der sammen med korets nye dirgent, Martha Basten, byder på en smuk og nærværende adventskoncert med kendte og elskede julesalmer og -sange. Der er også et par fællessalmer i programmet, så publikum kan blive aktiveret. Koret har desuden allieret sig med den internationalt kendte solotrompetist Ketil Christensen og med Carsten Pedersen på orgel og som akkompagnement.

Billetter til koncerten koster 100 kroner. Børn under 12 år slipper med det halve. Billetindtægten går ubeskåret til sognets juleuddeling.

Jul med musikskolen
Nogle dage senere, onsdag den 4. december klokken 19.00 bydes på endnu en koncert. Den holdes i Birkerød sognegård, hvor der er fri entré.

- Rudersdal Musikskoles dygtige elever og lærere har sammensat et broget og spændende program med musik i mange genrer. Og vores flotte sal i Sognegården passer perfekt til dette bredspektrede og festlige program, vi vil blive præsenteret for, skriver Birkerød Kirke som foromtale.

December byder ikke kun på koncerter. Søndag den 15. December klokken 10.00 inviteres til »9 Læsninger«. Det er en smuk og stemningsfuld musikgudstjeneste med musik af Rutter, Nystedt, Bach, Willcocks og Tournemire samt læsninger, korsatser og fællessalmer. Efter »De 9 Læsninger« er Birkerød Menighedsråd vært ved »Udvidet Kirkekaffe« i Sognegården.

Og til langtids-planlæggerne minder Birkerød Kirke også om, at der vanen tro er nytårskoncert i kirken. Det bliver søndag den 5. januar klokken 15.00, hvor »Birkerød Brass Quintet sørger for en festlig koncert.