21. juli 2019
Tidligere borgmester Karin Løhde vil i sit borgmesterportræt have sin kat med, fordi hun adopterede den af en medarbejder fra socialforvaltningen. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Tidligere borgmester Karin Løhde vil i sit borgmesterportræt have sin kat med, fordi hun adopterede den af en medarbejder fra socialforvaltningen. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Portrætudstilling viser historiens sande ansigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Portrætudstilling viser historiens sande ansigt
Rudersdal - 24. juni 2019 kl. 06:18
Af Camilla Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det historiske museum Mothsgården åbnede fredag en udstilling, der viser portrætmalerier af personligheder - historiske og nulevende - fra Rudersdalegnen. Museets mange små og charmerende rum har fået hver deres tema, der inddeler portrætmalerierne i forskellige kategorier. I et rum hænger for eksempel portrætter af erhvervsfolk, et andet borgmestrer, et tredje viser familien Wessel Bagge fra Næsseslottet og et fjerde viser portrætmalerier af kommunens indflydelsesrige kvinder.

Det er ikke kun portrætmalerier, man kan fordybe sig i på museet. Portrætterne ledsages af en række genstande, der folder fortællingen om personerne i portrætmalerierne ud. På den måde kan man finde ud af, at Christian Drewsen, der sammen med sin bror Michael Drewsen i midten af 1800-tallet drev papirfabrikken Strandmøllen, havde en stor passion for at indsamle insekter. Under hans portræt kan man se et udvalg fra Zoologisk Museum.

Man kan også drømme sig tilbage til starten af 1900-tallet ved portrættet af Ewald Sauerberg, der drev Søllerød Kro fra 1917 og 1945. Ved siden af ham står et fint opdækket bord med blåligt og gammelt porcelæn. Ewald Sauerberg lod folk bruge kroen som de ville, og mange slog sig ned i kroen med deres madpakker. Selv ville han gerne kaldes »opvarteren«.

I udstillingen finder man også portrættet af tidligere borgmester i Birkerød Kommune Karin Løhde, der er portrætteret med en sort kat foran sig.

Hvorfor det lige er en kat, Karin Løhde har valgt at lade sig portrættere med, blev sløret løftet for torsdag eftermiddag, da Rudersdal Museer holdt reception for inviterede i anledning af åbningen af den nye udstilling.

- Katten er med fordi, jeg fik katten Wilhma af en medarbejder fra socialforvaltningen, så jeg pralede for sjov med, at jeg har adopteret to kattekillinger i samarbejde med socialforvaltningen, fortalte hun torsdag.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.