1. juni 2020
Jens Møller Jensen, tidl. drabschef, har stået i spidsen for efterforskningen af nogle af nyere tids mest brutale og opsigtsvækkende forbrydelser, bl.a. Ubådssagen i 2017 og terrorangrebene i København ved Krudttønden og den jødiske synagoge i 2015. Bl.a. dét fortæller han om 5. februar på Hovedbiblioteket i Birkerød. Foto: True Crime Agency
gallery icon

Se billedserie

Jens Møller Jensen, tidl. drabschef, har stået i spidsen for efterforskningen af nogle af nyere tids mest brutale og opsigtsvækkende forbrydelser, bl.a. Ubådssagen i 2017 og terrorangrebene i København ved Krudttønden og den jødiske synagoge i 2015. Bl.a. dét fortæller han om 5. februar på Hovedbiblioteket i Birkerød. Foto: True Crime Agency
Foto: Thomas Rnn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bliv klogere på drab - terror og ondskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bliv klogere på drab - terror og ondskab
Opdateret 14. januar 2020 kl. 14:47
Rudersdal - 14. januar 2020 kl. 14:18
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvordan fælder man en grusom gerningsmand og hvad sker der, når terrortruslen rammer Danmark?

Onsdag den 5. februar kan man komme med »bag om« både bestsellerkrimien »Vinterland« og efterforskningen af nogle af nyere tids virkelige, mest brutale og opsigtsvækkende forbrydelser. Publikum kan på Hovedbiblioteket i Birkerød møde Jens Møller Jensen, tidl. drabschef og efterforsker på ubådssagen og terrorangrebet ved Krudttønden samt Janni Pedersen, studievært og krimireporter på TV2 og journalist Kim Faber. Det er første gang, at drabschefen og krimiduoen kan opleves sammen i et højaktuelt foredrag om jagten på forbrydere - både i virkelighedens og fiktionens verden, skriver Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

- Der var ingen grund til at skabe en ekstrem seriemorder-karakter, for virkeligheden rummer rigeligt med ondskab, fortæller journalistparret Janni Pedersen fra TV2 og Kim Faber fra Politiken om terror-plottet i deres anmelderroste debut-krimi »Vinterland«, som sprængte bestsellerlisterne i 2019 og efterfølges af nummer to i serien allerede i maj i år.

Ubådssag og terror
Netop dén brutale virkelighed kender Jens Møller Jensen, tidl. drabschef ved Københavns Politi, bedre end nogen. Han har stået i spidsen for opklaringen af bl.a. Ubådssagen i 2017 og terrorangrebene i København ved Krudttønden og den jødiske synagoge i 2015. Og så var han den første efterforsker, som Faber og Pedersen lavede research-interview med under forarbejdet til »Vinterland«.

På Hovedbiblioteket i Birkerød vil de sammen fortælle om efterforskning, krimiplot, true crime, terrortrusler og jagten på en gerningsmand.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis tirsdag...

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?