

Se billedserie
Et nyt koncept er ved at se dagens lys i Boldklubben Søllerød Vedbæk. En gruppe kvinder, hvis drenge og piger træner i BSV, vil selv trække i fodboldtrøjen. Men mødrene gider ikke glidende taklinger, benskinner og fodboldkampe. Fokus er i stedet på at få pulsen op.
- Det startede for lidt over et år siden, hvor vi var en gruppe mødre, der allesammen havde nogle drenge eller piger, som trænede i BSV. Vi tænkte, at vi skulle lave noget, imens de trænede, i stedet for bare at stå og kigge på. Men vi gad ikke benskinner og kampe. Den der hårde fodbold, lyder det fra Maria Santana, der er koordinator og initiativtager til fodboldfitnessholdet.
I første omgang var opgaven at finde en træner. Valget faldt på Steen Mortensen, som igennem en menneskealder har været træner i BSV.
- I starten var jeg lidt tilbageholdende med at sige ja, fordi jeg ikke helt havde tiden til det, men efterhånden som jeg tænkte over det, blev jeg mere positivt stemt. Marias idé tiltalte mig, fordi jeg for fem år siden var med til et lignende projekt, som desværre gik i stykker, siger Steen Mortensen.
Første træning er onsdag fra klokken 19 til 20 på Rundforbi Stadion, det er gratis at deltage, og hele tilmeldingen til holdet foregår via Facebooksiden »BSV Fodbold Fitness«.
Læs mere i Frederiksborg Amts Avis tirsdag.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her