23. januar 2021
En beboer på Plejecenteret Sjælsø måtte vente 11 dage på en coronatest. Pressefoto
En beboer på Plejecenteret Sjælsø måtte vente 11 dage på en coronatest. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arne kunne ikke blive testet og måtte tilbringe både jul og nytår uden besøg fra sin kone

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arne kunne ikke blive testet og måtte tilbringe både jul og nytår uden besøg fra sin kone

Massivt pres på regionens testkapacitet betød at beboere på plejecenter Sjælsø måtte vente 11 dage på at få en coronatest

Rudersdal - 06. januar 2021 kl. 11:43
Af Signe Steffensen

Kort før jul ramte et udbrud af Corona Plejecentret Sjælsø. Syv beboere og et mindre antal medarbejdere blev testet positive.

Susanne Nielsens mand Arne Nielsen bor på plejecentret. Som pårørende fik hun den 22. december besked om, at hendes mand havde været i forbindelse med en smittet.

Derfor valgte man helt i tråd med retningslinjerne for Styrelsen for Patienetsikkerhed at lukke plejecenteret ned, så beboerne kun måtte få besøg af deres næreste kontaktperson. I dette tilfælde Susanne Nielsen.

Men hvorvidt smitten havde bredt sig, var uafklaret, der skulle nemlig gå 11 dage fra meldingen om smitteudbrud til beboerne kunne blive testet.

For Arne Nielsen betød det, at han måtte fejre både jul og nytår uden besøg, for hans kone Susanne Nielsen turde ikke risikere, at hun selv blev smittet.

"Jeg ville gerne se mine børn og børnebørn til jul, og jeg har en tid til en knæoperation, i næste uge, så jeg kan ikke risikere at blive smittet," siger Susanne Nielsen.

Onsdag den 23. december ringede hun derfor til plejecenteret for at høre, hvornår beboerne kunne blive testet, men det var der ingen afklaring på, og lederen af afdelingen var gået på juleferie.

Når hun ringede til Rudersdal Kommune, fik hun at vide, at der var lukket mellem jul og nytår, så her var der heller ingen hjælp at hente. Hun prøvede også at ringe til coronahotline uden at blive klogere.

Gentagne gange mellem jul og nytår ringede Susanne Nielsen til plejecenteret og talte med det personale, der var på arbejde. Men de kunne ikke hjælpe med en afklaring på, hvornår beboerne kunne blive testet.

I telefonen gav flere af dem også udtryk for, at de selv savnede en afklaring på om smitten havde bredt sig.

Hun synes det er helt uforståeligt at man hele tiden høre, at vi skal teste, teste, teste, og når det så kommer til stykket, så kan det ikke lade sig gøre.

I lørdags var der dog endelig hul igennem. Her blev Susanne Nielsen ringet op af sin mand, der kunne fortælle, at han nu var blevet testet. Og mandag lå svaret, at han var negativ.

Regionen under pres

Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Rudersdal Kommune, Birgitte Schjerning Poulsen (K) forstår godt Susanne Nielsens frustration, og at det i øvrigt det må være rigtigt svært at skulle opleve langvarige besøgsrestriktioner på Sjælsø Plejecenter.

"Det er min oplevelse, at testkapaciteten i Region Hovedstaden var spændt til det yderste op til jul og mellem jul og nytår. Forvaltningen har dagligt været i kontakt med Regionen for at få aftalt, at en podebil kunne komme til Sjælsø. Det blev også undersøgt om kommunen kunne benytte egne testmedarbejdere, men der var også ventetid på testudstyr/kit og derfor kunne det ikke lade sig gøre," siger Birgitte Schjerning Poulsen

Det er også hendes indtryk at Regionen er opmærksom på problematikken og arbejder på højtryk for at løse test kapacitetsudfordringerne, men det betød længere ventetider både op til jul og hen over jul og nytår. Plejecenter Sjælsø fik derfor først svar efter nytår.

"Nu er alle medarbejdere og beboere testet, og alle andre end de der blev testet positive i første omgang er negative for corona. Men da der altså fortsat er enkelte smittede beboere gælder besøgsforbuddet fortsat," siger Birgitte Schjerning Poulsen.

Hun beklage at Susanne Nielsen ikke kunne komme til at tale med en leder da hun kontaktede Plejcener Sjælsø mellem jul og nytår.

"Der har i hele perioden været ledere til stede på Plejecenter Sjælsø, og det er derfor beklageligt at Susanne har fået forkert besked ved sin henvendelse," siger Birgitte Schjerning Poulsen.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?