7. august 2020
Medarbejderne modtog et diplom som bevis på, at de har gennemført certificeringen i tryg og sikker butik. Foto: Matas
Medarbejderne modtog et diplom som bevis på, at de har gennemført certificeringen i tryg og sikker butik. Foto: Matas
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smitte-certificerede medarbejdere i Matas

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smitte-certificerede medarbejdere i Matas

Ekspedienterne været en tur på skolebænken

Rudersdal Avis - 23. juli 2020 kl. 09:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Både kunder og medarbejdere skal nu og i fremtiden føle sig trygge i butikkerne. Derfor har Matas ekspedienter været en tur på skolebænken, hvor de har gennemgået teori om hygiejne og rengøring, en afstand- og smittevejstest og en grundig introduktion til de nye procedurer.

"Jeg er rigtig glad for undervisningsforløbet. Vi har fået nogle gode og håndgribelige huskeregler, der er en stor hjælp i løbet af en dag, hvor der kan være flere situationer, hvor vi hurtigt skal beslutte, hvordan vi bedst muligt hjælper og samtidig tager hensyn til kunden," siger Lena Keck, der er butikschef i Matas i Birkerød, i en pressemeddelelse.

Blandt de synlige tiltag i butikken er ny skiltning og håndsprit på faste standere. Desuden vil ekspedienterne afspritte testprodukterne før og efter, at kunderne prøver dem, mens masker eller visirer kommer i brug, hvis en kunde skal have lagt makeup.

"Med de nye tiltag og certificeringen af vores medarbejdere ændrer vi adfærden i butikkerne på en måde, hvor det er så naturligt som muligt for både kunder og medarbejdere at undgå at smitte hinanden både nu og i fremtiden," siger Allan Kristoffersen, der er retaildirektør hos Matas.

fsp

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?