
Din Bilpartner tilbyder hente- og bringeservice til dem, der ikke selv kan køre bilen på værksted
I disse dage er det vigtigt, at alle følger regeringens retningslinjer i forhold til corona-epidemien, men det er også vigtigt at støtte lokale virksomheder, så de også er der på den anden side af epidemien.
Derfor tilbyder værkstedskæden Din Bilpartner nu at hente og bringe kundernes bil i forbindelse med værkstedsbesøg.
Værkstederne i kæden holder åbent og tager alle de forholdsregler, de kan for at undgå smitte. Men det er ikke alle, der kan forlade deres hjem, hvis de for eksempel er i karantæne eller i risikogruppen.
"Derfor tilbyder vi hente-bringe-service til dem, der ikke selv kan komme til os. På grund af den aktuelle situation er der flere, der har nemmere end normalt ved at undvære bilen, og som gerne vil udnytte tiden til at få skiftet til sommerdæk eller tjekket bilen igennem," udtaler Bo Kristensen fra Din Bilpartner Holte Autocenter i en pressemeddelelse.
Man er naturligvis også stadig velkommen på værkstedet, hvor man har taget en række forholdsregler for at passe på både kunder og medarbejdere. Blanddt andet spritter man rat, håndbremse, gearstang, håndtag og bilnøgler af, når man er færdige med en bil.
Hvis man er interesseret i at få hentet og bragt sin bil, kan man gøre opmærksom på det, når man bestiller tid. jesl
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her