10. april 2020
Formanden for Birkerød Handelstandsforening, Brian Lund Nielsen, fortæller om et afventende butiksliv, som indtil videre holder åbent som altid. Arkivfoto
Formanden for Birkerød Handelstandsforening, Brian Lund Nielsen, fortæller om et afventende butiksliv, som indtil videre holder åbent som altid. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livet går ganske stille videre i Hovedgaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livet går ganske stille videre i Hovedgaden

Butikkerne holder åbent, mens de løbende orienterer sig i forhold til myndighededernes udmeldinger

Rudersdal Avis - 18. marts 2020 kl. 10:24
Af Mikkel Svinth Rødgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens Danmark, Europa og Verden er ved at vænne sig til nye ekstraordinære omstændigheder, går butiksfolket stadig på arbejde i Birkerød Hovedgade.

Formanden for Birkerød Handelstandsforening, Brian Lund Nielsen, har netop åbnet sin Kop og Kande-butik, da Rudersdal Avis ringer for at få en status.

"Det er lidt svært at give en generel udmelding, men umiddelbart ser det ud til, at folk fortsætter uændret. Jeg kan konstatere, at der er enkelte butikker, som har valgt at holde lukket, men ellers er butikkerne åbne. Men det kan jo ændre sig, og man ser jo hele tiden situationen an, og følger med i de daglige pressemøder," siger Brian Lund Nielsen.

I hans butik er der alcogel ved kassen, og han har også anskaffet sig et parti håndsprit fra Tyskland, som han undtagelsesvis sælger i denne tid.

Ellers går livet sin vante gang i Hovedgaden. Her er bare meget mere stille.

"Jeg synes kunderne tager det hele stille og roligt, og de virker meget fornuftige og gode til at holde afstand til hinanden. Men det giver også sig selv, for vi har ingenlunde så travlt, som normalt," siger Brian Lund Nielsen.

Vigtigere ting end handel

Den delvise nedlukning af samfundet går bredt og hårdt ud over økonomien, og det kan godt give endnu et hårdt slag til et i forvejen trængt butiksliv.

Hvordan man skal afbøde noget af slaget er noget, som bliver diskuteret i den kommende tid i det nystiftede Birkerød Byforum, hvor man vil tage stilling til om og hvilke initiativer, man kan tage i brug, fortæller Brian Lund Nielsen.

Men det er ikke så væsentligt lige nu i de umiddelbare efterdønninger fra den seneste uges begivenheder.

"Det er selvfølgelig vores levebrød, men der er altså vigtigere ting end handel lige nu. Vi snakker om folks helbred," siger Brian Lund Nielsen.