6. april 2020
Der er kun adgang til Rådhuset, hvis du har et nødvendigt ærinde. Foto: Signe Steffensen
Der er kun adgang til Rådhuset, hvis du har et nødvendigt ærinde. Foto: Signe Steffensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunen er i nødberedskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen er i nødberedskab
Rudersdal Avis - 19. marts 2020 kl. 11:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rudersdal Kommune har lukket ned for alt det, som ikke er allermest nødvendigt

Af Mikkel Svinth Rødgaard
Corona Det runger i gangene i rådhuset i Holte, efter regeringens initiativer onsdag i sidste uge. Rudersdal Kommune har siden sat gang i en række vidtrækkende tiltag for at bremse og begrænse udbredelsen af corona-virus.

Rudersdal Kommune har derfor lukket al unødvendig aktivitet. Lukningen omfatter blandt andet skoler, daginstitutioner, jobcentre, kultur- og fritidstilbud samt hovedparten af kommunens administrative funktioner - foreløbig frem til og med fredag 27. marts.

"Vi har alle et ansvar for at hindre den fortsatte udbredelse af corona. Det kræver nogle hårde valg og det kræver frem for alt, at vi tilsidesætter egne behov for at passe på ældre og svage borgere, som er markant mere udsatte og sårbare end vi," forklarer kommunaldirektør Birgitte Lundgren på kommunens hjemmeside.

Her opdateres løbende i denne ekstraordinære situation, som hele tiden udvikler sig, og her kan man orienterere sig i forhold til udviklingen.

Kritisk og akut
Administrationscenteret i Birkerød har lukket, mens der er åbent i Borgerservice i Holte for henvendelser om akutte behov. Der er begrænsede åbningstider: Mandag-tirsdag 10-14, onsdag lukket og torsdag-fredag 10-14. Der skal laves en aftale, hvis man har brug for at komme i Borgerservice på rådhuset. Bestil tid på telefon: 46 11 00 00.

Kommunens kritiske funktioner som blandt andet plejecentre, botilbud, hjemmepleje og døgntilbud forbliver åbne, og det politiske arbejde vil også fortsætte:

Fagudvalgene afvikler deres planlagte møder, men udvalgsmedlemmerne skal ikke mødes fysik, men i stedet gennemføre mødet over Skype. Kommunalbestyrelsesmødet er udskudt til 1. april, og præcis hvordan det skal gennemføres er endnu ikke besluttet.