27. maj 2020
Vicekommunaldirektør Thomas Bille. Pressefoto
Vicekommunaldirektør Thomas Bille. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frontkæmperne belønnet med chokolade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frontkæmperne belønnet med chokolade

Kommunen har værnemidler på lager til 14 dage, og beholdningen gøres op hver dag

Rudersdal Avis - 04. april 2020 kl. 11:28
Af Frank Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Corona Mens en stor del af kommunens personale har flyttet arbejdspladsen hjem i privaten, er plejepersonalet stadig at finde ved fronten, ude blandt borgerne. Her udfører de deres almindelige arbejde i en ualmindelig tid, eksponeret for smittefare, hvis de ikke passer på. Det har kommunen belønnet.

"Vi har sendt en erkendtlighed ud til frontpersonalet i form af chokolade, som tak for den store indsats de gør i denne vanskelige situation," fortæller vicekommunaldirektør Thomas Bille.

Kommunen har samtidig støttet en lokal virksomhed, da erkendtligheden er fra Kolibri Chokolade i Holte.

"Og det oplever vi, at plejepersonalet har været rigtig glade for," siger han, der ikke lige for øjeblikket har planer om at gentage erkendtligheden, "men det kan da ske, det kommer helt an på den videre udvikling af situationen."

Ok med værnemidler
Kommunens personale beskytter sig selv med værnemidler som mundbind, handsker og håndsprit, som kommunen selvfølgelig leverer.

"I øjeblikket har vi okay med værnemidler, vi har til 14 dages forbrug, men hvor langt det rækker, kommer selvfølgelig an på udviklingen," siger Thomas Bille.

Kommunen gør beholdningen af værnemidler op hver dag, og Lægemiddelstyrelsen tæller sammen to gange om ugen for at have det nationale overblik. Kommunernes indkøb koordineres fra Aarhus.

"Bliver man opmærksom på muligheden for at købe større mængder værnemidler, melder man det ind. Vi er desuden orienteret om at regionen selv producerer værnemidler og det forventer jeg, at vi kan få del i," slutter vicekommunaldirektøren.

Regional medspiller
Regionen har i det hele taget en hovedrolle i kommunernes håndtering at Corona-situationen.

I Rudersdal fortæller Birgitte Schjerning Povlsen (K), der er formand for Social- og Sundhedsudvalget:

"Regionen er en vigtig medspiller og vi har et godt samarbejde. For eksempel har regionen stillet hospitalssenge til rådighed for de borgere, der er sendt hjem fra sygehusene på grund af situationen. De borgere er jo kommunens ansvar, men vi havde ikke senge nok stående."

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?