7. juni 2020
?Nu, hvor vi er så meget indendørs, kan det være en kærkommen tid til at grave i minderne. Måske man på loftet, i kælderen eller bagest i skabet har nogle gemte genstande fra dengang, man var ung,? siger museumsinspektør Anja Olsen. Arkivfoto
gallery icon

Se billedserie

?Nu, hvor vi er så meget indendørs, kan det være en kærkommen tid til at grave i minderne. Måske man på loftet, i kælderen eller bagest i skabet har nogle gemte genstande fra dengang, man var ung,? siger museumsinspektør Anja Olsen. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 50 års ungdom på museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

50 års ungdom på museum

Mothsgården har brug for borgernes hjælpe til udstillingen Fra brillantine til Barbie Girl, der sætter fokus på din, min og vores ungdom

Rudersdal Avis - 27. marts 2020 kl. 11:50
Af Pernille Borenhoff
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lilla kassebukser, en godt brugt chillum, et længe gemt kærestebrev, et elsket VHS-bånd, en falmet plakat fra teenageværelset, et par sylespidse sko, et smalt sort læderslips, en kanariegul arkitektlampe eller et elsket Margueritsmykke.

Måske ovenstående sender tankerne tilbage til dengang, du var ung?

Det håber man i hvert fald på Mothsgården, der er i færd med at planlægge den kommende udstilling, der har fået titlen 'Fra Brillantine til Barbie Girl'.

Håbet er, at man kan åbne i midten af juni.

Det bliver i høj grad publikums udstilling, for mange af de udstillede genstande vil være borgernes egne og sende yngre såvel som ældre besøgende på en tur ned ad Memory Lane fra 1950'erne og frem til 1990'erne.

"Vi vil gerne have publikum til at tænke tilbage på deres ungdom, og vi håber, at der blandt Rudersdal borgere er mange, som har lyst til at bidrage til udstillingen med ting, som de har gemt, fordi de har betydet noget særligt for dem," siger Anja Olsen, museumschef på Rudersdal Museerne.

Udstillingens første rum vil være helliget konfirmation.

"Det er interessant at se, hvordan konfirmationen og gaverne har udviklet sig gennem tiderne. Hvis der er borgere, der har en gave, som de har gemt, fordi den betød noget særligt, så må de meget gerne kontakte os," siger Anja Olsen, der også efterlyser konfirmationsbilleder fra 50'erne og frem til 90'erne.

Svært og sjovt

Fokus på ungdommen og teenageårene er ifølge museumschefen interessant af flere årsager.

"Ungdommen har altid været kilde til de store spørgsmål i livet. Det er dér, man forandrer sig. Vi har alle famlet rundt, det gælder ikke kun nutiden unge. Det går igen i alle generationer, og derfor bliver udstillingen også sjov at se for alle generationer. Det bliver meget at tale samme om," siger hun.

Naturligvis bliver der både genkendelighed og identifikation på udstillingen. Men håbet er også, at den vil åbne op for noget af det, som man ikke nødvendigvis kender til.

"Ungdommen var den tid, hvor det kildede i maven, hvor verden åbnede sig, hvor vi forsøgte at danne os selv og gøre oprør mod vores forældre. Vi vil gerne have historier om, hvordan det var at være ung, så det kan hjælpe nutidens unge at få et nuanceret billede af, at det til alle tide er både svært og skide sjovt at være ung," siger Anja Olsen. Og tilføjer:

"Der er meget, vi ikke ved om ungdomslivet. En del af det at være ung, er jo at man holder noget hemmeligt. Men vi håber med denne udstilling at få et dybere kig ind i ungdomsårene," siger hun.

Udstillingen kommer til at stå til efterårsferien.

Fakta
Effekter til udstilling
Hvad: Fra brillantine til Barbie Girl

Hvor: Mothsgården, Søllerødvej 25

Museet har lukket nu, men har man effekter, som, man mener, kan være af interesse for Mothsgården og udstillingen, skal man kontakte museumsinspektør Anders Bank Lohdal på mail: andl@rudersdal.dk

Hvornår: medio juni til medio oktober

Hvordan: kontakt andl@rudersdal.dk

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?