18. februar 2020
limenas
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 120 børn og unge spiller teater på Mantzius

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

120 børn og unge spiller teater på Mantzius

Limenas fylder Mantzius-scenen med forestillingen Ungdomsdyret.

Rudersdal Avis - 19. januar 2020 kl. 11:47
Af Pernille Borenhoff
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Limenas ungdomsteaters 120 børn og unge i alderen 11-22 år fylder i disse dage Mantzius scenen i Birkerød med livsglæde, sang og musik. Det er 29. år, at Limenas unge opfører en original egenproduktion med selvkomponeret musik og live band til hver forestilling. Og du kan stadig nå at se forestillingen, der spiller til og med den 25. januar.

Årets forestilling Ungdomsdyret handler om børnene og unges tanker om at være ung, om fremtiden - deres egen fremtid og verdens fremtid.

Instruktør er Malene Klug Sørensen, der selv er tidligere Limenas-skuespiller.
“Alle vores unger er vidunderligt forskellige, men samtidig har de noget helt essentielt til fælles: de er allesammen super søde, sjove og fyldt med gode ideer, tanker, forhåbninger og ikke mindst bekymringer - om klimaet, om fremtiden, om vennerne. Alt dette vil vi gerne åbne op for med årets forestilling, ” siger hun.
Billetter kan købes hos Ticketmaster.