15. oktober 2019
Foto: Lars Kimer
gallery icon

Se billedserie

Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billedserie: Håbet om 3. division lever i lille landsby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billedserie: Håbet om 3. division lever i lille landsby
Roskilde - 10. april 2019 kl. 05:59
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ved du ikke hvad du skal lave fredag aften, så pak automobilet med lillemor, tudehornet, stortrommen, ungerne og naboen og indstil gps'en på Lyngby. For her kan miraklet indtræffe. Landsbyen Gundsølille kan ende med at kunne kalde sig divisionsklub i håndbold. Sker det, så er jeg sikker på, at træner John Stilling-Laursen danser krigsdans rundt i hele hallen.

arrow Læs også: Håndbolddrømmen brast: Gundsølille misser 3. division

Tirsdag aften stod det første slag mellem det nyoprykkede kvalifikationsrække-hold, Gundsølille, og Lyngby, som hele sæsonen har spillet i 3. division.

Det blev en utrolig tæt kamp, hvor ingen af holdene nåede at føre med mere end to mål. Det gjorde Lyngby så tre gange i løbet af anden halvleg. Men på måltavlens stod der 25-24 til hjemmeholdet til sidst, og så kunne jublens i hallen høre helt til Ågerup og Store Valby.

Drama var der både på og udenfor banen. I første halvleg lykkedes det den ene dommer at torpedere en tallerkenfuld spaghetti-kødsovs og en cocio på den billige langside, hvilket gav en pause på et par minutter. I de døende minutter af anden halvleg fik Gundsølilles fremragende målmand, Trine Hartmann, et skud lige i hovedet, og gik derefter lige i gulvet, yderligere pause. Ind på mål kom Vibeke Munch og hun sørgede for, at Lyngby ikke scores på det sidste af deres ufattelig mange straffekast i 2. halvleg. Det gav Gundsølille muligheden for at vinde med to. Det mislykkedes. Og så sluttede 2. halvleg som første, med et direkte tre-meter-kast til Lyngby. Ligesom i første halvleg blev forsøget brændt.

Efter kampen turde Louise Von Gersdorff fra hjemmeholdet ikke spå om chancerne for endnu en oprykning. Da holdet for to år siden rykkede op i serie 1 lagde hun forsigtigt ud med at sige »vi rykker ikke ned« om chancerne i serie 1. Gundsølille strøg lige igennem serie 1. Lige så forsigtig var hun sidste sæson da oprykningen til kvalifikationsrækken var sikret.

- Jeg skal ikke have gættet på noget. Det bliver svært. Men de næste tre dage ligger vi da til oprykningen, sagde hun.

Træner John Stilling-Laursen var efter kampen pavestolt.

- Det er godt nok vildt. Om vi rykker op? Vi må være favoritter med et par procent og vi spiller aldrig med en tro på, at vi kan tabe. Jeg tror, vi har luret dem mere, end de har luret os. Jeg havde håbet på, vi fik sådan en sæsonafslutning. Da sæsonen begyndte sagde vi udadtil, at vi ville i top 5. I omklædningsrummet har målsætningen hele tiden heddet top 3. Nu går vi sgu efter guldet på fredag, sagde han.

John Stilling-Laursen spiller afskedskamp på fredag efter fem år i klubben. Hans afløser bliver 47-årige Camilla Offendal, som har erfaring som 2. divisions-træner.

Stillinger:
10 min: 3-3
20 min: 7-8

30 min: 11-10
40 min: 16-15
50 min: 19-21

60 min 25-24

Topscorere for hjemmeholdet: Marie-Louise Schmeisser (10 mål), Louse Von Gersdorff (5 mål) og Pernille »Luffe« Hvid (5 mål)

Gundsølilles hold: Vibeke Munch, Annette Høeberg, Louise Von Gersdorff, Line Jørgensen, Simone Illsøe, Trine Hartmann, Marie-Louise Schmeisser, Christina Berg, Maria Hvam, Pernille Hvid, Dorthe Schlichter og Malene Bekker.

arrow Lyt lige: Verdensmestrene vandt over Gundsølille
08. april 2019 kl. 05:16 Opdateret: kl. 10:04
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk