28. oktober 2020
Nationalpark Skjoldungernes Land vil lave et formidlingsrev ved Veddelev og vil genoprette Nørrerev ved Bognæs. For at markere projektets begyndelse smed miljøminister Lea Wermelin, folketingsmedlem Mette Gjerskov, Roskildes borgmester Tomas Breddam og Lejres borgmester Carsten Rasmussen sten i vandet. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Nationalpark Skjoldungernes Land vil lave et formidlingsrev ved Veddelev og vil genoprette Nørrerev ved Bognæs. For at markere projektets begyndelse smed miljøminister Lea Wermelin, folketingsmedlem Mette Gjerskov, Roskildes borgmester Tomas Breddam og Lejres borgmester Carsten Rasmussen sten i vandet. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Miljøminister kastede en sten efter nyt rev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Miljøminister kastede en sten efter nyt rev
Roskilde - 25. september 2020 kl. 18:06
Af Britt Nielsen

Roskilde Fjord byder på mange forskellige oplevelser. De fleste vil formentlig tænke mest på de oplevelser, som findes over vandet eller i vandoverfladen, men under vandet sker der også ting og sager.

arrow Læs også: Folketinget klar med millioner: Stenrev tilbage i Roskilde Fjord

- Det er en del af vores strategi, at vi skal være bedre til at have fokus på det under vandet, sagde miljøminister Lea Wermelin (S), da hun fredag eftermiddag stod midt på Roskilde Fjord.

Det var folketingsmedlem og Socialdemokratiets miljøordfører, Mette Gjerskov (S), der havde inviteret både ministeren, men også Roskildes borgmester Tomas Breddam (S) og Lejres borgmester Carsten Rasmussen (S).

- Det er vigtigt, at vi politikere kommer ud og ser det, vi beviliger penge til, fortalte Mette Gjerskov.

Turen skete i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land, som sammen med et projekt ved Gilleleje modtager 10 millioner kroner til at genoprette rev. Det betyder, at der ved Veddelev bliver et formidlingsrev, som besøgende nemt kan komme ud til. Derudover bliver Nørrerev nord for Bognæs genoprettet.

Gik næsten på vandet

Nørrerev er et ganske særligt sted. Fjorden er de fleste steder fire-fem meter dyb, men fra Bognæs går der en slags højderyg af grus, sten og sand langt ud i fjorden.

Her blev Lea Wermelin og resten af følget sat af og fik oplevelsen af, at de næsten kunne gå på vandet. Midt i fjorden på Nørrerev var vandet fredag nemlig kun 15-20 centimeter dybt. Når der er meget lavvande, kan man se stenene fra revet, men ellers er det gemt under vandet.

Miljøministeren, de to borgmestre og Mette Gjerskov kastede hver en sten for at markere projektets begyndelse.

Gæsterne fik mulighed for at kigge på havbunden gennem en slags omvendt kikkert, nationalparkens medarbejdere havde taget med.

- Jeg så en fisk, lød det begejstret fra Mette Gjerskov.

Giver noget tilbage

Tidligere har der været masser af sten og rev i Roskilde Fjord, men fra slutningen af 1800-tallet begyndte der at ske indsamling af stenene. Der blev til sidst tale om stenfiskeri.

Stenrev er havets oaser og ved at genoprette dem, hvor det er muligt, får eksempelvis tangskove, fiskeyngel og andre af fjordens dyr bedre betingelser. Det skal på sigt styrke artsrigdommen og livet i fjorden.

En af de ting, politikerne nævnte flere gange, at det her er en mulighed for at give fjorden noget tilbage. Revet vil også blive tilført store sten, som fuglene kan sidde på, og som kan fortælle sejlerne, hvor revet er.

Lea Wermelin glæder sig især over, at børn og unge vil kunne lære om fjorden gennem formidlingsrevet.

- Disse projekter er svære at få fonde til at donere penge til, så jeg er glad for, at vi fandt pengene, sagde Lea Wermelin, som også er klar til endnu en tur på Roskilde Fjord.

- Hvis revet er færdig til sommer, og det er sådan en dag med 22 grader, så kommer jeg gerne og snorkler, sagde Lea Wermelin, inden bådene i regnvejr begyndte turen tilbage til fastlandet.

arrow Stenrev bliver fjordens nye dykkermål
11. marts 2020 kl. 05:18 Opdateret: kl. 12:14
arrow Roskilde Fjord: Første skridt på vejen mod tre stenrev
17. september 2019 kl. 13:45 Opdateret: kl. 13:54
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk