13. december 2019
De første elever fra Roskilde Ungdomsskole har fået undervisning i butiksdrift i projektet Coop Crew.
De første elever fra Roskilde Ungdomsskole har fået undervisning i butiksdrift i projektet Coop Crew.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ungdomsskole skaffer fritidsjob til elever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ungdomsskole skaffer fritidsjob til elever
Roskilde - 15. november 2019 kl. 20:27
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Coop Crew - når fritid bli'r til fremtid« er navnet på et nyt projekt i Roskilde, der har til formål at få unge i 9. og 10. klasse på sporet af et godt arbejdsliv ved at give dem et fritidsjob. Roskilde Ungdomsskole skal i samarbejde med Fakta Rørmosen hjælpe elever til at få et fritidsjob. Forskningen viser, at unge med et fritidsjob får bedre karakterer, har mindre fravær og kommer hurtigere i gang med en ungdomsuddannelse.

Forklaringen er, at de ekstra timer, der bliver lagt i deres fritid, giver de unge struktur, større selvværd og en følelse af ansvar. Flere af de unge får øjnene op for, at mange af de kompetencer, de har lært i skolen, rent faktisk kan bruges på arbejdsmarkedet, og dermed kan de se værdien af at tage sig en uddannelse.

- Det er gået op for mig, hvor vigtigt det er at have gode kolleger, siger en af deltagerne Alexander Lønkvist, 15 år.

Han har sammen med sine holdkammerater indtil videre har gennemgået fire undervisningsmoduler i alle former for butiksdrift, forvaltet af butikscheferne Palle Nørr og Malene Frederiksen i tæt samarbejde med ungdomsskolelærer Jonas Eggers. På landsplan er det Ungdomsskoleforeningen og detailkæden Fakta, som står for projektet, der har fået en bevilling på 27,6 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Målsætningen er, at minimum 1800 unge i hele landet efterfølgende får et fritidsjob, og at projektet bliver en fast del af Roskilde Kommunes ungestrategi. Roskilde Ungdomsskole starter et nyt Coop Crew-hold op i foråret 2020.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk