26. oktober 2020
Det er den storparcel, hvor der står »Grundsalg i 2020-2021«, som nu bliver sat til salg. Samtidig er arbejdet med lokalplanen for storparcellen sat i gang. Illustration: Roskilde Kommune
Det er den storparcel, hvor der står »Grundsalg i 2020-2021«, som nu bliver sat til salg. Samtidig er arbejdet med lokalplanen for storparcellen sat i gang. Illustration: Roskilde Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uenighed om p-pladser til kommende boligområde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uenighed om p-pladser til kommende boligområde
Roskilde - 27. marts 2020 kl. 19:48
Af Britt Nielsen

Næste storparcel på Skousbo i Viby bliver nu sat til salg. Det betyder også, at der skal laves en lokalplan for området. Plan- og teknikudvalget i Roskilde Kommune har godkendt, at forvaltningen kan begynde at udarbejde denne plan. Der er tidligere lavet en rammelokalplan for Skousbo, som betyder, at der skal laves en parkeringsplads per bolig, og så laver Roskilde Kommune det, der svarer til 0,2 parkeringsplads per bolig langs vejene.

arrow Læs også: Børn og biler slås om pladsen på Skousbo

- Vi drøftede parkeringsnormen på mødet. De 1,2 parkeringsplads er en vurdering ud fra, at Viby er en stationsby, siger formand for plan- og teknikudvalget, Daniel Prehn (S) og oplyser, at det bliver der holdt fast i.

Det passede dog ikke Merete Dea Larsen (DF) og Lars-Christian Brask (LA), som ikke ville tiltræde forvaltningens indstilling, men fik ført til protokol, at de mener, at parkeringsnormen skal være på minimum 1,5 parkeringsplads per bolig. Pierre Kary (K) tog et forbehold i sagen.

- Det er en skævvridning. Inde i Roskilde kan det give mening, men her taler vi Viby, hvor de fleste har to biler. Jeg tror ikke, at folk får færre biler, fordi der er færre parkeringspladser. Så holder de ude på vejen, og det kan skabe farlige situationer, når børnene kommer cyklende, siger Merete Dea Larsen.

Der bliver lagt op til, at der på storparcellen kan opføres op til 30 boliger i en-to plan samt et fælleshus for områdets beboere. Den samlede bebyggelsesprocent for ejendommen må maksimalt være 40 procent. Boligerne skal bygges som række-, kæde- og gårdhuse og/eller dobbelthuse i en karréstruktur, hvor bebyggelsen placerer sig i randen af storparcellen og orienterer sig ud mod omkringliggende veje, stier og grønne områder.

I midten skal der være et fælles grønt gårdrum for bebyggelsen. Når lokalplanen er færdig, skal den i høring. Der kommer et borgermøde i den forbindelse.

arrow Nyt boligbyggeri skal rokke ved fordommene
31. oktober 2019 kl. 14:08 Opdateret: kl. 12:48
arrow Politisk uenighed om p-pladser og delebiler
05. november 2016 kl. 07:57 Opdateret: kl. 06:29
arrow P-pladser placeres under skoleslagteriet
04. juni 2016 kl. 08:32 Opdateret: kl. 19:32
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk