15. juni 2021
Connie Ross er glad for igen at kunne sidde på torvet og se på mennesker, mens hun får en fadøl hos Café Vivaldi. Caféen kan ikke fortælle noget om, hvor mange reservationer der tikker ind. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Connie Ross er glad for igen at kunne sidde på torvet og se på mennesker, mens hun får en fadøl hos Café Vivaldi. Caféen kan ikke fortælle noget om, hvor mange reservationer der tikker ind. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udsolgt på åbningsdagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Udsolgt på åbningsdagen
Opdateret 21. april 2021 kl. 12:11
Roskilde - 21. april 2021 kl. 12:05
Af Kristian Jørgensen og Steen Østbjerg

- Alt er udsolgt hele dagen i dag indenfor, siger Malene Mikkelsen.

arrow Læs også: Museum fik næsten ingen gæster på åbningsdagen

Hun er sammen med sin mand, Martin, indehaver af Café Florentz, som genåbner onsdag klokken 11.30. Det er lidt svært at følge med i bookingerne, men lørdag er også overtegnet.

Bordbestillingerne har været omdiskuterede, men restauratørparret er bare glade for at kunne åbne og komme i gang igen.

- Nu må vi prøve det. Indtil videre ser det ud til, at folk godt kan finde ud af det, siger Malene Mikkelsen.

Det impulsive er ikke til stede med reservationskravet, men strøggæsterne kan få plads udenfor, hvor tidsbestilling ikke er påkrævet.

En øl på torvet

Det har Connie Ross fra Roskilde gjort brug af på Stændertorvet, hvor Café Vivaldi allerede er åbnet klokken 10. Hun har lige fået serveret en stor fadøl udenfor.

- Jeg har været til tandlægen og havde aftalt med mig selv, at jeg skulle have en øl, siger Connie Ross, der er lidt af en stamkunde og holder af at sidde på torvet og se på mennesker.

På torvet er Grundsmag også ved at gøre klar til genåbningen. Her har indehaver Marie Vedel travlt med at tage imod henvendelser fra gæster, der vil reservere bord eller spørge, hvordan det nu er med de regler.

Opkaldene har taget til, jo nærmere åbningen er kommet, og der er ved at være mange reservationer.

- Jeg er glad for, at vi åbner en onsdag og ikke en fredag eller lørdag. Så ville vi blive lagt ned fuldstændig, siger Marie Vedel.

Klar til vejret

Hun havde håbet, at kravet om bordbestilling var blevet sløjfet, men om ikke andet er kvadratmeterkravet blevet ændret, så det er muligt at have gæster indenfor.

Grundsmag laver ikke bordbestilling udenfor, så der er plads til størgkunder. For indehaver Marie Vedel er på grund af coronalukninger nu tredje åbning siden åbningen i september 2019. Foto: Jørgen C. Jørgensen

- Det er lidt op ad bakke, at det ændrer sig hele tiden, siger Marie Vedel, der også har meget plads ude på torvet, hvor der ikke er bordbestilling.

Vejret er så ikke helt med restauratørerne på åbningsdagen, hvor temperaturerne er dalet, og der blæser en kølig vind over torvet. Det tager Grundsmag-ejeren dog ikke så tungt, trangen til at komme ud skal nok vinde.

- Vi har varmelamper, lammetæpper og parasoller. Det er lige før, vi er klar til snestorm, siger Marie Vedel.

Bestilling ikke et problem

Hos Café Korn på Skomagergade er nærmest alle borde allerede booket til resten af ugen.

- Du skal virkelig være hurtig, hvis du vil have et bord indendørs, siger caféchef Maria Raahauge.

Bordbestillingen volder ikke de store kvaler på Café korn.

- Vi har altid haft bordbestilling, og 90 procent af vores gæster har bestilt bord online, så det er ikke noget nyt for os. Så længe gæsterne er så opsatte på at komme og besøge os, bliver det ikke noget problem - og så er det jo også kun indtil den 6. maj, sådan som jeg ser det, siger medindehaver Jakob Poulsen.

Tjente ikke på takeaway

Åbningen er en klar forbedring for caféen, der har haft åbent for takeaway siden den 12. februar.

- Men det har slet ikke givet noget, som er værd at snakke om. Det har været sjovere end at holde helt lukket, og det har holdt personalet i gang og givet os mulighed for noget sidemandsoplæring, men omsætningen har slet ikke gjort, at vi har kunnet holde skindet på næsen. Derfor er det helt afgørende for os, at vi nu kan åbne restauranten rigtigt, siger Jakob Poulsen.

arrow Åbningsdag trak tænder ud - på den gode måde
22. april 2021 kl. 12:45 Opdateret: kl. 13:25
arrow Glæde i storcenter: Endelig tilbage til normalen
21. april 2021 kl. 13:04 Opdateret: kl. 15:14
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk