16. oktober 2021
På Sjællands Erhvervsakademi ved Maglegårdsvej er hver anden studerende blevet ramt af mistrivsel pga. isolation under  corona-nedlukningen.
På Sjællands Erhvervsakademi ved Maglegårdsvej er hver anden studerende blevet ramt af mistrivsel pga. isolation under corona-nedlukningen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uddannelses-steder i fælles indsats efter corona: Studerende hænger med hovedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uddannelses-steder i fælles indsats efter corona: Studerende hænger med hovedet
Opdateret 20. september 2021 kl. 20:02
Roskilde - 20. september 2021 kl. 19:49

Corona-nedlukningen har været hård for de studerende på Roskildes uddannelses- og vidensinstitutioner.

På Zealand - Sjællands Erhvervsakademi fortæller hver anden studerende om mistrivsel og en mistet lyst til at uddanne sig på grund af ensomhed og manglende socialt miljø.

- Vi kan se, at vores studerende har været meget negativt påvirket af Corona-pandemien og den deraf følgende lockdown, siger Peter Schwalbe, der er akademichef på Zealand i Roskilde.

De foruroligende tal stemmer overens med en netop offentliggjort undersøgelse, som viser, at antallet af unge alene i Region Hovedstaden, der bliver henvist til psykiatrien, er rekordhøjt. På et år er der sket en stigning på 27 procent i antallet af henvisninger, og det er især blandt de unge.

- De studerende har forklaret, at Corona-pandemien har påvirket deres trivsel og glæde ved studielivet. Det har givet øget pres på vores studievejledning, og der er også studerende, som er blevet rådet til at søge psykologhjælp, siger akademichef Peter Schwalbe,

Han har iværksat en lang række initiativer for at genskabe trivslen blandt sine 1.300 studerende.

Lyst til at lære
Et af dem er et fælles initiativ med deltagelse af størstedelen af uddannelsesinstitutioner i Roskilde. Under arbejdstitlen 'Læringslyst og arbejdsglæde efter COVID-19' skal man søge fælles inspiration og løsninger.

Derfor deltager de som en del af innovationsforløbet COCONF21 med en fælles udfordring, hvor de studerende selv og andre aktører kan byde ind med nye løsninger.

- Det er jo ikke en 58-årig mand som mig, der skal komme med tiltag for en bedre trivsel blandt de unge. Det er de meget bedre til selv at gøre, siger Peter Schwalbe.

Johnny Vinkel, rektor for 700 elever på Himmelev Gymnasium, tilslutter sig det argument. På gymnasiet har der også været mistrivsel blandt eleverne, og det er derfor med i samarbejdet, der søger en fælles løsning.

- Løsningen skal komme fra eleverne, da det er dem, som står midt i problemerne. Vi kan som voksne ikke pege præcis på, hvor skoen trykker. Men vi skal som uddannelses-institution sørge for at rammerne er til stede, så elevernes forslag kan afprøves, siger Johnny Vinkel.

Bag det fælles initiativ står:

Folkeskolerne i Roskilde Kommune, Professionshøjskolen Absalon, CLAVIS sprog & kompetence, Hf og VUC Roskilde, Himmelev Gymnasium, Roskilde Gymnasium, Roskilde Handelsskole, Roskilde Katedralskole, Roskilde Tekniske Skole, Roskilde Universitet, Skt. Josefs Skole, ZBC og Zealand.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk