8. august 2020
»Graffitigården« eller »Roskildebaggården« kaldes gården mellem Gråbrødre Skole og baggårdene til Hersegade, hvor der gennem 32 år er blevet malet på væggene Det er et sted, hvor nye kan øve sig, og de øvede kan udfolde sig uden at blive kriminaliseret. Foto: Kristian Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

»Graffitigården« eller »Roskildebaggården« kaldes gården mellem Gråbrødre Skole og baggårdene til Hersegade, hvor der gennem 32 år er blevet malet på væggene Det er et sted, hvor nye kan øve sig, og de øvede kan udfolde sig uden at blive kriminaliseret. Foto: Kristian Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Til kamp for Graffitigården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til kamp for Graffitigården
Opdateret 22. april 2020 kl. 11:49
Roskilde - 22. april 2020 kl. 11:45
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 32 år har graffitimalere haft lov til at slå sig løs i Roskilde i den såkaldte Graffitigården mellem Gråbrødre Skole og Hersegade. Den står til at forsvinde med et nyt lokalplanforslag, der giver mulighed for ombygning af Gråbrødre Skole til boliger og opførelse af en ny boligfløj, som vil føre til nedlægning af den bemalede gård.

arrow Læs også: Graffiti-slaraffenland kan genopstå nær rådhuset

Men i går blev der startet en underskriftnindsamling for at redde Graffitigården. Inden der er gået et døgn, har over 300 skrevet under, og opslaget er delt over 700 gange på Facebook.

Det er flere generationer af graffitimalere, men også bare tilhængere af et kunstnerisk helle midt i Roskilde, der støtter bevaringen af gården.

»Skuffende«

Initiativtager er Lars Pedersen, der er leder af Institut for Urban Kunst på Nørrebro og mangeårig tovholder for graffitien på Roskilde Festival. Han mener af flere grunde, at man ikke bare kan nedlægge gården.

- For det første har den eksisteret i 32 år. Hvis andre ting har eksisteret så længe, plejer man at bruge hævdprincippet. Men det skuffende ved den lokalplan er, at man slet ikke anerkender, at der er sådan et sted. Det er slet ikke nævnt nogle steder, det bliver bare fejet ind under gulvtæppet, siger han.

THOMAS OLSEN

Lars Pedersen har været en del af Roskilde
Festivals graffitizone siden 1999. Han har
startet underskriftindsamlingen for at
bevare Graffitigården i Roskilde.
Foto: Thomas Olsen


Det vil mangle

Lars Pedersen forklarer, at Graffitigården har betydning for tusindvis af malere. Gården har været med til at udvikle nogle af dem til respekterede kunstnere, men spiller nok så vigtigt en rolle som fristed og udfoldelsesmuligheder for malere på alle niveauer.

- Der er forskellige steder, hvor man gerne må male rundt om i landet, og Roskilde har i mange år haft nogle gode steder at male, men det er desværre ved at være fortid, hvis baggården forsvinder, siger han og fortsætter:

- Når man har en interesse i noget, er det fedt, at man har et sted at gå hen for at dyrke det. De her steder giver folk et sted at udfolde sig, ud over at det er et sted, hvor de ikke kriminaliserer sig selv, eller gør nogen skade eller ligger samfundet til last.

Det er både malere fra Roskilde, Danmark og sågar hele verden, der bruger graffitigården. Folk tager dertil fra andre byer, og fordi stedet er kendt inden for miljøet, kommer udenlandske malere også til, når de er i landet.

»I'm from Australia and this place is so important not only for the local people. But for people all over the world,« skriver en af medunderskriverne.

Måske et alternativ

Graffitigården opstod i oktober 1988, da en forælder til en graffitimaler i teenagealderen fik arrangeret, at han og vennerne kunne bruge baggården.

- Nu er jeg ikke ejendomsmægler, men jeg kan godt regne ud, at det ligger et attraktivt sted, og det er blevet meget mere attraktivt de sidste 32 år, erkender Lars Pedersen.

Hvis ikke gården kan overleve, håber han i det mindste, at man kan finde et andet sted i byen, hvor graffitien kan udfolde sig. Det kunne for eksempel være en parkeringsplads omkranset af en væg eller et sted på Musicon, hvor kommunen gerne vil have kreativitet.

Håbet er dog stadig, at kommunen får øjnene op for, hvor mange der bruger stedet, og vælger at bevare den gamle gård på en måde. Måske ved at nøjes med at ombygge Gråbrødre Skole og ikke klemme flere boliger ind.

- For os er det sted rigtig meget værd, og derfor vil vi gerne bevare det, men ellers må man se på at finde et andet sted. Eller også lave en kombination. Det er jo set i udlandet, at man har lavet boliger, der har indgået et samarbejde med sådan et sted, siger Lars Pedersen.

Underskriftindsamlingen findes her:
https://www.skrivunder.net/bevar_roskilde_aggarden

arrow Kommunen har ikke tænkt på Graffitigården
22. april 2020 kl. 13:15 Opdateret: kl. 12:10
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk