26. juli 2021
45-drenge i alderen 10-12 år fra tre årgange samlet på topcentret i Lillevang.
gallery icon

Se billedserie

45-drenge i alderen 10-12 år fra tre årgange samlet på topcentret i Lillevang.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Talentcenter: Her starter landsholdene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Talentcenter: Her starter landsholdene
Roskilde - 25. juni 2021 kl. 10:00
Af Tekst Torben Kristensen

Når danskerne har fulgt fodboldlandsholdet under EM, vækker præstationerne fra spillerne på banen beundring i mange situationer.

Men før top-atleterne når dertil, er de startet rundt om i hele landet hos mange små klubber, hvor deres talent kan udvikles.

Hos Roskilde KFUM på Lillevang i den østlige del af byen findes et af de topcentre, hvor DBU samler dygtige drenge i alderen 10-12 år fra en række klubber.

Ideen er, at de her kan blive dygtigere til fodbold ved at træne ekstra med dygtige instruktører, samtidig med at de fortsætter i deres hidtidige klubber, hvor man som regel også træner 2-3 gange om ugen.

På den måde kan de fortsat blive sammen med kammeraterne i deres eget miljø, fremfor alt for tidligt at blive hentet ind til storklubber, hvor de let kan blive socialt isoleret.

Afstemt træning

- Vi sørger for en afstemt træning, så drengene ikke bliver revet ud af deres barndom og normale liv, forklarer Palle Olsen, der er leder for centret.

Han er tidligere topspiller som en solid stopper på RB06's daværende divisionshold.

Senere har han også haft en flot træner-karriere, hvor han ad flere gange har stået i spidsen for KFUM's førstehold. Gennem fem år var han i Tingbjerg hos Brønshøj, som han var tæt på at få helt op i Superligaen.

Træningen gennemføres af seks instruktører, der har særlig uddannelse til at tage sig af børn i denne alder. De er to om at tage sig af hver årgang, der består af 15 drenge.

Hele 14 klubber fra Sjælland deltager i samarbejdet. Blandt dem er Vindinge, Gadstrup, Hvalsø, Kr. Saaby og Kr. Hyllinge.

Motiverer drengene

Ronni Hermansen fra Jyllinge har sin søn Mads med i Topcentret:

- Topcenteret er et godt og professionelt med kvalificerede trænere, der kan udvikle og motivere spillerne til at bygge videre på deres lyst til at spille topfodbold. Her er et rigtig godt fællesskab, fordi spillerne ønsker seriøs træning sammen med nogle fra andre klubber, så der er mulighed for at nå et højere niveua.

Mads Hermansen har oplevet det på denne måde:

- For mig er det fedt at møde spillere fra andre klubber. Her er god og lærerig træning af dygtige trænere, der forstår at hjælpe os med, hvad vi kan gøre bedre. Jeg glæder mig hver gang og vil helst ikke misse en eneste træning.

God teknisk træning

Thomas Rohde er en af de andre forældre, der har en dreng på centret:

- For mig har det været dejligt at se, hvordan stoltheden lyser ud af min egen dreng og de andre, da de blev optaget på topcentret. De glæder sig til træningen hver gang og lærer meget nyt, når de bliver presset ekstra.

Hanssøn Victor Rohde siger:
Jeg har haft en fed oplevelse med god teknisk træning og får virkelig noget ud af det, fordi trænerne er skrappe. Samtidig har vi et godt kammeratskab, og det har været sjovt at spille imod de andre fra topcentret, når vi mødes i den almindelige turnering med vores egne hold.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk