21. januar 2020
Skovbogadekvarteret mellem Ringstedvej, jernbanen og politigården skal beskyttes med en bevarende lokalplan. Her er det Skovbovængets Sideallé. Foto: Anders Petri
gallery icon

Se billedserie

Skovbogadekvarteret mellem Ringstedvej, jernbanen og politigården skal beskyttes med en bevarende lokalplan. Her er det Skovbovængets Sideallé. Foto: Anders Petri
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort boligområde skal bevares

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort boligområde skal bevares
Roskilde - 15. januar 2020 kl. 16:03
Af Anders Petri
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et af Roskilde bys ældste kvarterer skal bevares, mener politikerne, og derfor gav plan- og teknikudvalget tirsdag grønt lys til, at der udarbejdes en bevarende lokalplan for området.

Området, man ønsker at bevare, er Skovbogade, Skovbovængets Allé og Skovbovængets Sidealle, og årsagen er, at »Skovbogadekvarteret er et velbevaret og betydningsfuldt kulturmiljø, der er skrøbeligt overfor nybyggeri og ombygninger«, som museumskoncernen ROMU skriver til Roskilde Kommune.

- Det er for at sikre, at borgerne ikke oplever, at kvarteret drastisk ændrer karakter i løbet af en årrække, siger Daniel Prehn (S), der er formand for plan- og teknikudvalget.

Imod nedrivning

At det netop er nu, at en bevarende lokalplan skal trækkes ned over kvarteret, skyldes en ansøgning om nedrivning og nybyg af Skovbovængets Allé 21. Det er i den forbindelse, at ROMU samt Foreningen og Bygnings- og Landskabskultur har protesteret over en nedrivning.

Nedrivningen kan forhindres med et såkaldt §14-forbud, som politikerne skal udstede, men så langt er man endnu ikke klar til at gå. Det fortæller Daniel Prehn.

- Vi har besluttet, at forvaltningen i forbindelse med et konkret projekt skal indlede en dialog med borgeren. Borgeren har skrevet til os, at de er villige til at tilpasse projektet, så det passer ind i kvarteret. Det skal afprøves, inden vi tager stilling til, om vi nedlægger et §14-forbud, siger han.

Det tungeste kort

Processen bliver nu, at forvaltningen og ejerne af Skovbovængets Allé 21 sætter sig sammen i forsøget på at finde en løsning. Bliver de enige, skal løsningen præsenteres for plan- og teknikudvalget igen.

- Både byggetilladelsen eller et eventuelt forbud skal til politisk godkendelse. Vi må tage det politiske ansvar for, om et nyt byggeri passer ind, fremfor bare at skyde det videre til forvaltningen, siger Daniel Prehn.

- Vi håber at kunne løse det, så vi ikke smider det tungeste kort på bordet, men vi er klar, hvis kommunen ikke føler sig trygge, siger udvalgsformanden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk