24. juli 2021
Sådan så huset ud inden renoveringen gik i gang. Huset har stået tomt siden forretningen Råh flyttede over på den anden side af Skomagergade. (Foto Jan Partoft)
gallery icon

Se billedserie

Sådan så huset ud inden renoveringen gik i gang. Huset har stået tomt siden forretningen Råh flyttede over på den anden side af Skomagergade. (Foto Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor renovering i Skomagergade 22

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor renovering i Skomagergade 22
Roskilde - 21. juli 2021 kl. 06:16

Ejendommen i Skomagergade 20-22, der længe har været i en dårlig stand, bliver nu gennemgribende renoveret.

Ifølge Roskilde Byggesagsarkiv skal der gennemføres en delvis nedrivning, sådan at stueetagen ombygges til nye forretninger, mens der bliver lejligheder på 1. og 2. sal. På førstesal kommer tillige en fin tagterrasse oven på forretningerne i stuen.

Indehaveren af det gamle hus er Peter Müller, der ejer flere ejendomme på nordsiden af Skomagergade, blandt andet tøj-forretningen Aage Müller, der er opkaldt efter hans farfar.

Han oplyser, at ombygningen og moderniseringen sandsynligvis vil koste et tocifret million-beløb men kan i øjeblikket ikke oplyse en præcis pris, før det hele er færdigt.

OL-flammen forbi

Lokalhistorikeren Kurt Buchtrup, der er tidligere bankdirektør på Stændertorvet, roser Peter Müller for nu at få gjort noget ved det gamle hus, der har spillet en rolle i byens historie.

Tilbage før 1950, da hvert af de fire gamle partier havde sit eget dagblad i byen, holdt Socialdemokratens redaktion til på denne adresse.

De øvrige var Roskilde Tidende (R) oven på Flensborgs Boghandel, Roskilde Dagblad (V) i Hersegade og Roskilde Avis (K) på hjørnet af Algade og Ll. Gråbrødrestræde.

Buchtrup har desuden fundet et interessant historisk billede frem i arkiverne. Det viser den olympiske flamme på vej gennem Skomagergade under sin rute til OL i den finske hovedstad Helsingfors i 1952.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk