FDF-Spejderne har sat en udfordring op i de lokale lygtepæle og andre steder, ikke kun i Gadstrup, men også i Snoldelev, der henvender sig til store og små børn. Far og mor må naturligvis også godt lunte med.
Det handler om et lille løb, der tæller 10 poster fordelt rundt om i de to byer. På ruten skal man finde i alt 10 poster, og der er ikke noget bestemt startsted, man starter blot ruten, når man finder den første post. For de helt små er der sat fotos op undervejs, og for de lidt større er der spørgsmål, der leder til den næste post.
Så tag familien eller et par venner med ud og få lidt frisk luft i vinterferien. Har man problemer med at finde en post, så kan det røbes, at der måske hænger en post ved den lokale kirke.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her