Sofie Hermansen fra Roskilde er blevet kåret som Årets Mentee ved MentorAwards 2019, der arrangeres af lektiehjælpsvirksomheden MentorDanmark. Sofie Hermansen er født i Roskilde, men da hun var knap to, flyttede familien til London, og hun boede i England, til hun var otte.
For fire år siden gik turen tilbage til Danmark, men hun måtte sande, at hun havde store udfordringer i matematik. Det resulterede i tårer og mavepine, men Sofie genfandt selvtilliden, og matematik blev et af hendes yndlingsfag. Vendepunktet kom, da hun blev matchet med mentoren Nanna, og i dag er hun en af de bedste i klassen.
- Hun er blevet rigtig dygtig til matematik nu. For det første tror hun på sig selv nu. Jeg tror måske, at hun kunne mere, end hun troede, men nu har hun fået selvtillid, og hun ved, at hun kan, siger Sofies mor, Dorthe.
MentorDanmark har siden 2013 tilbudt privat lektiehjælp til børn og unge i folkeskolen og gymnasiet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her