27. oktober 2020
Roskilde Tekniske Skole og virksomheden Musiconconrete er gået sammen om et nyt forløb, der skal lære elever i folkeskolen at genanvende beton. Billedet her er fra et eux-introforløb i 2019, hvor der skulle laves møbler til Latinerhaven i Roskilde. Foto: Roskilde Tekniske Skole
Roskilde Tekniske Skole og virksomheden Musiconconrete er gået sammen om et nyt forløb, der skal lære elever i folkeskolen at genanvende beton. Billedet her er fra et eux-introforløb i 2019, hvor der skulle laves møbler til Latinerhaven i Roskilde. Foto: Roskilde Tekniske Skole
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skoleelever skal lære om genbrugsbeton

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skoleelever skal lære om genbrugsbeton
Roskilde - 21. august 2020 kl. 15:54

I løbet af få årtier styrer verden mod mangel på sand og grus, og det giver problemer, når der skal bruges beton til byggerier. Den lokale virksomhed Musiconcrete og Roskilde Tekniske Skole er derfor gået sammen om et nyt brobygningsforløb, der skal gøre de unge klogere på grøn omstilling og vise, man kan genanvende beton.

arrow Læs også: Elever laver coronavenlige siddemøbler

Brobygningsforløbet hedder »Fremtidens håndværkere og ingeniører genanvender byggematerialer« og har fået midler fra Teknologipagten. Det henvender sig til elever i 8.-10. klasse og foregår på Roskilde Tekniske Skole

- Ressourcer som sand og grus er vi ved at løbe tør for. Derfor skal de holdes i lukkede kredsløb og kun bruges til de ting, hvor vi ikke kan undvære at bruge beton - eksempelvis broer og bygningsfundamenter. Og den beton, vi er nødt til at bruge, skal laves af sand og grus, der stammer fra genanvendt beton, siger Dorthe Bach Egemose Agger, partner og medstifter af Musiconcrete.

Mangler viden

Når man nedriver en betonbygning i dag, er standardproceduren, at man nedknuser betonen. Herefter bruger man det i bedste fald til genopfyldning af veje. Men der mangler viden og længerevarende test af materialer støbt af genanvendt beton.

Derfor skal fremtidens håndværkere klædes ordentligt på til at varetage en fremtrædende rolle i forhold til at hjælpe den grønne cirkulære omstilling videre på vej. Viden om materialer og nye løsninger bliver en del af hverdagen.

I »Fremtidens håndværkere og ingeniører genanvender byggematerialer« får deltagerne viden fra et ph.d.-projekt fra DTU ZeroWaste Byg om anvendelse af nedknust beton. Eleverne får også mulighed for at lave støbeprojekter af genanvendt beton ud fra en recept, som DTU ZeroWaste Byg arbejder på. Der arbejdes hen mod, at helt op til 100 procent af betonblandingen består af genanvendt sand og grus.

Fem skoler er tilmeldt

Forløbet tager imod de første folkeskoleelever i midten af september. Udgangspunkt bliver Roskilde Kommunes projekter med cirkulær omstilling i Musicon-bydelen. Her er der netop opført to nye ressourcepladser med genbrugsbeton fra områdets gamle industrihaller. Og senere på året tester Musiconcrete holdbarheden af nystøbte udemøbler i genanvendt og ny beton.

Foreløbig er der samarbejde med fem skoler - Lindebjergskolen, Margretheskolen, Tjørnegårdskolen, FGU og TiendeklasseCenter Roskilde - og flere ventes at blive en del af projektet, som foregår i de nybyggede værkstedslokaler på Roskilde Tekniske Skole.

Der er plads til besøgsklasser under projektet. Interesserede kan tage direkte kontakt til Roskilde Tekniske Skole eller Musiconcrete for at høre mere.

Musiconcrete vil bruge erfaringerne fra projektet til at udvikle et brobygningsforløb, som kan kopieres af tekniske skoler i hele landet.

arrow Fond vil bygge kollegium for håndværkere på Musicon
15. september 2020 kl. 18:36 Opdateret: kl. 13:04
arrow Nye skoleværksteder er fleksible og grønne
21. august 2020 kl. 15:14 Opdateret: kl. 11:48
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk