11. december 2017
Om to år begynder Trekronerskolen at få børn til fem nye klasser hvert år. Det betyder, at den nye udvidelse til fire spor ikke rækker, og derfor skal byrådet til at finde ud af, om der bygges mere, eller om nogle af børnene skal over på andre skoler. Foto: Bjørn Armbjørn
Om to år begynder Trekronerskolen at få børn til fem nye klasser hvert år. Det betyder, at den nye udvidelse til fire spor ikke rækker, og derfor skal byrådet til at finde ud af, om der bygges mere, eller om nogle af børnene skal over på andre skoler. Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skole skal udvide eller afgive børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skole skal udvide eller afgive børn
Roskilde - 11. august 2017 kl. 17:13
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er hårdt pres på skolerne i det vestlige Roskilde. Trekronerskolen bliver snart for lille, selvom den er blevet udvidet til fire spor til den aktuelle skolestart.

Om to år begynder skolen at få børn til fem klasser i hver årgang, og derfor skal der findes en holdbar løsning, som kan indgå i efterårets budgetforhandlinger.

Én mulighed er en ny tilbygning, hvor første etape vil koste 40 millioner kroner for fem klasselokaler og faglokaler, som kan stå klar i 2020.

Der er dog også en langt billigere løsning.

Man kan simpelthen ændre på skoledistrikterne, så nogle af de mange kommende børn kan starte på skoler, som i dag har bedre plads.

Det er et puslespil, som kan sende børn fra Trekroner til Himmelev Skole, mens elever fra Himmelevs distrikt skal over på Klostermarksskolen, som så igen afgiver noget af sit skoledistrikt til Hedegårdenes Skole.

Skole- og børneudvalgsformand Claus Larsen (S) er forbeholden over for nye skoledistrikter.

- Det kan måske give god mening, men jeg tror også, det bliver en rigtig svær øvelse. Mange har et tilhørsforhold til den skole, hvor de bor, og hvis vi begynder at flytte de distrikter, vil man føle, at man bliver rykket op med rode. Vi har set før, at det giver en del bølger, siger Claus Larsen.

- Jeg er mest til at starter med en udbygning og tage det i etaper. Godt nok har man nogle prognoser, men det er stadig kun prognoser, siger han.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk