22. juni 2021
Sfo-pædagoger er en del af undervisningen på folkeskolerne. Her skal skolerne betale for deres tid, men det har der længe været uenighed om. Foto: Kenn Thomsen
Sfo-pædagoger er en del af undervisningen på folkeskolerne. Her skal skolerne betale for deres tid, men det har der længe været uenighed om. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sfo'er mister millioner: - Det er jo virkelig trist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Sfo'er mister millioner: - Det er jo virkelig trist
Roskilde - 07. maj 2021 kl. 18:16
Af Kristian Jørgensen

Der bliver taget seks millioner kroner fra sfo'erne i Roskilde Kommune og flyttet til skolernes budgetter.

arrow Læs også: Helle kæmpede for sfo'en - og tabte

Det har skole- og børneudvalget vedtaget som konsekvens af, at skolerne i strid med konteringsreglerne har brugt penge fra sfo'ernes budgetter på at bruge pædagoger i skoletiden.

Det gør dog ikke op med den udhuling af sfo-normeringerne, som pædagogernes fagforening, BUPL, længe har forsøgt at gøre opmærksom på.

Skolerne har nemlig allerede én gang fået øget budgettet, så de kan købe pædagogtimer til den understøttende undervisning, og hvor der ellers indgår pædagoger i undervisningen. Det skete i forbindelse med skolereformen, hvor sfo'erne fik mindre budgetter til normering i sfo-tiden, men de skulle ikke finansiere pædagoger i skoletiden.

Men ifølge BUPL har skolerne brugt en stor del af de penge, de skulle købe pædagogtimer for, til noget andet. De har stadig brugt pædagoger i skolen, men har i vid udstrækning brugt sfo'ernes budget på det. Det har betydet færre personaletimer i sfo-tiden.

Udhuling for 9,3 mio.

Den skævvridning bliver der ikke ændret stort på ved at flytte penge fra sfo'erne til skolerne.

- Det virker som om, man er fuldstændig ligeglad med det pædagogiske personale i sfo'erne og med kvaliteten i sfo'erne. Og det er jo virkelig trist, siger Jørgen Grüner, faglig konsulent i BUPL Midtsjælland.

Det er i alt 9,3 millioner kroner ekstra, skolerne skulle have brugt af deres egne budgetter, hvis de skulle have betalt alle pædagogtimerne korrekt. Penge kunne i stedet have gået til fritidstilbuddet, og konsekvensen bliver en fortsat udhuling af sfo-normeringerne.

- Det vil sige, at man har langt flere børn pr. pædagog, og at den opmærksomhed, pædagogerne skulle give nogle af de børn, der har mest brug for det, ikke er der, siger Jørgen Grüner.

Alternativet ikke bedre

For skole- og børneudvalgsformand Jette Henning (S) har det ikke været en mulighed at bede skolerne om at finde pengene i deres nuværende budgetter.

- For os har det været vigtigt at finde en løsning, som kan tilgodese både skole og sfo. Hvis vi sagde, at vi ikke flyttede nogen penge, skulle skolen købe for yderligere 9,3 millioner kroner, og de penge ville skolen stå og mangle, og vi har ikke mulighed for i indeværende år at tilføre området 9,3 millioner kroner, siger hun.

Udvalgsformanden peger også på, at det næppe vil have en positiv virkning, hvis ikke man flytter penge til skolerne.

- Alternativet er, at skolen ikke vil bruge penge til at købe det pædagogiske personale i skolen, og så vil der være deltidsansættelser i sfo'en og mangle tovoksenordninger i skolen, siger Jette Henning og tilføjer, at medarbejderudvalget på området er tilfreds med løsningen.

»Vildt urimeligt«

I BUPL forstår Jørgen Grüner godt, at det er svært at bede skolerne finde pengene i deres nuværende budgetter, og politikerne ikke bare kan tilføre skolerne flere penge.

- Jeg har respekt for, at pengene skal række. Men man skal tænke over, at man skar over 100 pædagogstillinger væk for nogle år siden og gav skolen penge for at finansiere det. Det undlod skolerne så og brugte pengene på noget andet, og nu skærer man så yderligere. Det er helt vildt urimeligt over for sfo'erne, siger Jørgen Grüner

Nu ser BUPL frem til den samarbejdsaftale, det er besluttet at indgå for skoler og sfo. Den skal sikre en minimumsramme for, hvor meget personale skolerne skal købe i sfo'en.

arrow Sfo'er bliver plyndret - og det er ikke nyt for kommunen
13. november 2020 kl. 15:31 Opdateret: kl. 12:20
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk