18. oktober 2018
Sådan ser det store projekt for seniorboliger midt i Gundsømagle ud. I alt 22 boliger de grå i to plan og de lilla i et plan.
gallery icon

Se billedserie

Sådan ser det store projekt for seniorboliger midt i Gundsømagle ud. I alt 22 boliger de grå i to plan og de lilla i et plan.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Seniorboliger i landsby: Her er forslaget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seniorboliger i landsby: Her er forslaget
Roskilde - 06. oktober 2018 kl. 09:35
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gundsømagle fattes seniorvenlige boliger. Så langt lader det til, at beboerne i landsbyen er enige. Der er også et rigtig stort ønske om, at de skal ligge centralt.

Begge dele opfylder et projekt, som er blevet forelagt kommunens plan- og teknikudvalg. Nu er det op til beboerne i byen at finde ud af, om forslaget så også er det, de ønsker sig, og den debat kan blive spændende.

Det gamle røde hus mellem fodboldbanerne og byens byfestplads er nemlig blevet solgt, og en køber vil gerne bygge seniorvenlige boliger. Foreløbig ligger der to forslag til bebyggelse.

Begge forslag vil inddrage hele det grønne areal, som byens borgere kender som byfestpladsen. Arealet bruges også af byens seniorklub til blandt andet krolf og af spejderne, som ligger på området.

Det ene forslag går på at bygge 16 boliger på arealet. Det skal ske i to blokke med i alt otte lejligheder i hver.

Byggeriet vil være i to etager. Lejlighederne vil være på 75 kvadratmeter. I projektet vil der også være et fælleshus tættest på spejdernes bålhytte. Hele arealet til dette projekt er ejet af kommunen.

Det andet forslag fra bygherre er, at der også bliver bygget nord for Kirkegårdsstien på det grønne areal, som i dag tilhører grundejerforeningen Gundsøparken. Hvis grundejerforeningen siger ja til at sælge, viser tegningen, at bygherre ønsker at bygge otte boliger a 75 kvadratmeter på grundejerforeningens areal. Disse vil være i ét plan.

Sagen er heller ikke blevet drøftet i byens landsbyråd endnu. Det bliver den på et bestyrelsesmøde på tirsdag.

- Det er spændende, hvad byen siger til det her. Lige nu venter jeg på, hvad min bestyrelse har af meninger om projektet. Jeg kunne godt have tænkt mig at se et projekt, hvor parcelhusgrunden og grundejerforeningens areal blev brugt, men ikke byfestpladsen, siger Palle Gram, formand for landsbyrådet.

Han kunne også sagtens pege på et par andre lokaliteter i byen, der ville være egnede til seniorboliger, blandt andet den gamle børnehave eller bagved eller oven på centeret.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk