22. august 2019
Pernille Rosendahl stod på scenen til den tredje og varmeste af sommerens koncerter i Byparken i Roskilde. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Pernille Rosendahl stod på scenen til den tredje og varmeste af sommerens koncerter i Byparken i Roskilde. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Pernille Rosendahl nåede helt ud til de bageste rækker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Pernille Rosendahl nåede helt ud til de bageste rækker
Roskilde - 24. juli 2019 kl. 00:11
Af Lars Ahn Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er før set, at en sanger har forladt scenen under en koncert og er gået ned blandt publikum - for eksempel gjorde Mø det flere gange, da hun tidligere på måneden optrådte på Orange Scene på Roskilde Festival. Til gengæld er det sjældent, at det sker til byparkskoncerterne i Roskilde, som ikke helt på samme måde lægger op til den slags »udskejelser«.

arrow Læs også: Se billederne: Poul Krebs fik Byparken til at følge med

Men det blæste Pernille Rosendahl på, da hun cirka 50 minutter inde i tirsdag aftens koncert forlod scenen og bevægede sig ud i Byparken for at synge »Dreams«, det afsluttende nummer på dette års EP, »Hurt«.

Pernille Rosendahl nøjedes ikke med at gå 15-20 meter ud. Nej, hun gik forbi lydteltet og helt op på skråningen mod Pipers Hus, så dem, der sad længst væk fra scenen, pludselig også fik lov at opleve hende på tæt hold.

DAGBLADETs fotograf var desværre taget videre på det tidspunkt, men der findes uden tvivl adskillige billeder og optagelser af situationen, for publikum fik i den grad fundet deres telefoner frem, så de kunne få foreviget øjeblikket, hvor Pernille Rosendahl gik syngende forbi dem. Et par scenevagter fra arrangøren Gimle fulgte med for en sikkerheds skyld, men publikum var lige så civiliseret og velopdragent, som Pernille Rosendahl havde rost det for at være i starten af koncerten.

I forhold til koncerterne med Birthe Kjær og Østkyst Hustlers var der færre til stede i Byparken denne varme sommeraften, selv om de synsmæssigt fyldte lige så meget. Forskellen var, at næsten alle blev siddende, efter musikken gik i gang, mens de for eksempel stod op til Østkyst Hustlers helt hen til lydteltet. Men selv om dette med stor sandsynlighed bliver den mindst besøgte af sommerens fire koncerter - næste gang byder på Poul Krebs Band - var fremmødet alligevel af en sådan størrelse, at det andre år ville have været den med det største publikum, hvilket siger en del om årets program.

Pernille Rosendahl kan til gengæld prale med at have tiltrukket det aldersmæssigt mest blandede publikum til sommerens tre byparkskoncerter. Det skyldes formentlig, at hun i løbet af sin snart 20-årige karriere har formået konstant at få nye fans. Først med Swan Lee, derefter med The Storm og siden via sine tre sæsoner som dommer i DRs »X Factor« og sin efterfølgende solokarriere samt sidste års medvirken i TV2s »Toppen af poppen«. Byparkskoncerten indeholdt primært hendes egne sange, men bød også på et par dansksprogede afstikkere i form af »Jeg ved en lærkerede« og en rygradsrislende udgave af »Langebro«, inden hun sluttede af med Swan Lee-hitsene »I Don't Mind« og »Love Will Keep You Warm« - førstnævnte opdateret i en langsommere, mere lounge-agtig version end originalen, så den lød mere som hendes nuværende stil.

arrow Se billederne: Byparken fik ikke for lidt
17. juli 2019 kl. 00:04 Opdateret: kl. 22:57
arrow Billeder: Birthe Kjær malede Byparken rød
10. juli 2019 kl. 00:27 Opdateret: kl. 23:40
arrow Lutter hits i Byparken i år
05. juli 2019 kl. 10:23 Opdateret: kl. 10:47
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk