31. juli 2021
Sankthansaften i Byparken. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Sankthansaften i Byparken. Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Noerregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sankthansaften blev en fejring af fællesskabet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sankthansaften blev en fejring af fællesskabet
Roskilde - 23. juni 2021 kl. 22:21
Af Steen Østbjerg

Alt var, som det plejer at være, og så alligevel slet ikke, da sankthansaften blev markeret med bål og sang i Byparken.

arrow Læs også: Så blev det alligevel sankthans

Bålet var der, og borgmesterens tale, og Roskilde Domkirkes Drengekor, og der var tæpper i græsset med folk, der hyggede sig. Men der var også kontrol af coronapas og af de gratis adgangsbilletter, der var til arrangementet, og sektionsopdeling af publikum.

Derfor var der længere mellem folk, end der plejer at være - ikke kun på grund af de fæhegn, der skulle sikre imod trængsel og alarm, men også fordi mange ganske enkelt lod til at være blevet væk.

Det kunne dog på ingen måde ødelægge en usædvanlig stemningsfuld aften, hvor det ikke kun var det perfekte vejr og den smukke solnedgang, man kunne glæde sig over. Alene det faktum, at det igen er muligt at mødes mange på én gang og dele oplevelser, gjorde aftenen god - sidste år var der som bekendt slet ingen sankthansbål på grund af coronaen - så det blev en fejring af det genskabte fællesskab i lige så høj grad som af midsommeren.

Fællesskabet var også et tema i den tale, borgmester Tomas Breddam holdt - i hård konkurrence med bålet, der spruttede og knaldede i en grad, så det mindede om en blanding af en gammel western og et mellemstort nytårsbatteri.

- I år er det, som om midsommeren er ekstra fortryllende. Vi skal samles og mærke fællesskabet. Jeg har glædet mig, netop fordi vi har brug for at mærke det her fællesskab, det her sammenhold, vi kan få en aften som i aften. Jeg synes, det er hårdt tiltrængt. Vi trænger til at komme ud og mærke hinanden, At feste og danse og nyde livet uden alt for mange bekymringer, sagde Tomas Breddam.

Han slog også en slag for tolerancen.

Det seneste halvandet år er vi blevet rigtig gode til at passe på hinanden. Mange har trænet tolerancemusklen, og den håber jeg faktisk, vi kan holde lidt fast i - tolerancen over for vores unge, der virkelig har savnet de store, larmende fællesskaber. Tolerancen over for dem, vi ikke er helt enige med, og tolerancen over for dem, der mpske synes, det er svært, når det hele åbner lidt for hurtigt, som nogle har det. Jeg tror, vi alle sammen kender nogle, som har det lidt svært, og som ikke er kommet med i aften. Vil I ikke være søde at prøve at hjælpe dem ind i fællesskabet, også efter en aften som i aften, sagde Tomas Breddam.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk