25. oktober 2021
I weekenden blev der afholdt DM i speedcubing, de såkaldte professorterninger. Det skete i salen på Hedegårdenes Skole i Roskilde. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

I weekenden blev der afholdt DM i speedcubing, de såkaldte professorterninger. Det skete i salen på Hedegårdenes Skole i Roskilde. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så hurtigt går det: Algoritmernes mestre brændte DM af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så hurtigt går det: Algoritmernes mestre brændte DM af

Det går lynende hurtigt, når terningens mange felter skal flyttes rundt. Speedcubing hedder disciplinen. I weekenden blev der afviklet DM på Hedegårdenes Skole i Roskilde, og deltagerne brugte ikke mange sekunder på at løse opgaven. Se i videoen hvor hurtigt det faktisk går.

Opdateret 11. oktober 2021 kl. 15:29
Roskilde - 11. oktober 2021 kl. 09:40
Af Lars Kimer

Hænderne ligger klar på knapperne og i det øjeblik, at Kristoffer Vasehus løfter hænderne suser tiden afsted. Det samme gør hans hænder. Siderne på professor-terningen mellem hans fingre skifter lynhurtigt udseende. Tiden stopper på 9,93 sekunder. Den unge mand, som til daglig går på Roskilde Handelsskole, nikker veltilfreds. Og selv om 9,93 lyder hurtigt, så var det langt fra nok til at få den lokale knægt i finalefeltet. Hans gennemsnit på 13,66 udløste en plads et godt stykke nede i rækkerne.

I speedcubing, som sporten hedder på verdensplan, har man fem forsøg i en runde, ens bedste og dårligste forsøg fjernes, og der udregnes et gennemsnit af de sidste tre forsøg, din såkaldte average. Meget i speedcubing foregår i øvrigt på engelsk. Et forsøg hedder fx et solve.

- Jeg begyndte i 2016 og efter to uger, så var jeg i stand til at løse 3x3-terningen. Det er faktisk ikke så svært, siger han overbevisende. Det er tydeligt, at han kan se skepsissen i mit ansigt.

- Man skal bare kunne en masse algoritmer og så ellers huske dem. Når jeg ser på en terning, så har jeg mønstre i hovedet, som gør, at jeg ved, hvilke træk jeg skal lave for at få løst terningen. Det har intet med at være god til matematik at gøre. Det handler om at genkende sekvenser, og kunne sætte dem samme, forsikrer han.

DM's ældste deltager er 58 år. Den yngste er bare otte år. Det er Victor Asmund fra Svogerslev. Han løser en 3x3-terning på under et minut, hvilket han ikke selv er særlig imponeret over.

- Jeg kan blive bedre, siger knægten. Jeg er bedst til pyraminx.

En pyraminx er en professorterning i pyramideform.

- Jeg synes, det jeg kan er lidt sejt. Når min lærer sætter min klasse til noget, vi ikke kan, så tænker jeg på pyraminx og på, at det er noget jeg kan, som min lærer ikke kan. Jeg har også slået min far, fortæller han begejstret.

Victors far hedder Thor, og han er formand for Roskilde Speedcubing Forening, RSF. Foreningen har 100 medlemmer, men ikke noget foreningslokale i byen.

- Rigtig meget af speedcubing foregår i hverdagen online, via discord. Så hygger vi derigennem, fortæller Thor Asmund. Han prøver at give et bud på, hvad det er speedcubere er gode til.

- Tag din indkøbsliste. Lad os sige, at der er 17 ting på listen. I dit hoved lægger du de 17 ting forskellige steder i dit hus. Og så sætter du dig og bliver god til at huske, hvor du lagde tingene. Det er sådan set bare det, vi gør, griner han, og ved godt, at for en gennemsnitsdansker er "bare" ikke det rigtige ord.

For Kristoffer Vasehus giver hans evner også nogle sjove episoder på handelsskolen.

- Så har jeg en terning med og lader dem fra klassen prøve . Jeg fortæller dem, hvilke træk de skal lave. Det er sjovt at se dem juble og sige "Jeg lavede terningen", for de er jo godt klar over, hvis hjerne, som stod for arbejdet, siger han med et højt grin.

Vil man i gang med speedcubing, så er der en terning, som er klart den lettest - let er et forkert ord, men i mangel på bedre - det er terningen med kun fire felter på hver side, den såkaldte 2x2.

- Du kan ikke løse den ved bare at være heldig, til gengæld vil du ved at have lært de første step i sporten, hurtigt kunne lære, hvad det er, der er koden til speedcubing, siger Thor Asmund.

For lige at sætte tiderne i relief så er verdensrekorden i en terning med 3x3 på siderne vanvittige 3,47 sekunder, sat af en kineser. I Europa er polakkerne af en eller anden grund kontinentets bedste. Den hurtigste danske tid nogensinde er 4,42 sekunder og det bedste danske gennemsnit er 6,31. DM finalen, blev vundet med 7,71 sekunder i average og nummer 10 havde en average på 10,05.

Så nu kan du bare gå i gang med at øve dig.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk